Kim Michelsen’s Weblog

Et spadestik dybere – afmystificer myterne

Posts Tagged ‘Folkeskolen

Vore dages sygdom – Mistillid til det enkelte menneske

leave a comment »

Jeg havde en diskussion på et forum omkring pensum i dag og før i tiden. Vedkommende sagde at han var pensioneret lærer og startede med at undervise i 1954 og han kom med mange interessante bemærkninger om hvor stort et pensum de havde i dag i forhold til før i tiden, bl.a. havde de ligningssystemer i første klasse. Min umiddelbare fornemmelse, ud fra sprog og uforskammethed, var at han ikke kunne være lærer fra den årgang, de var væsentlig mere sofistikerede end som så. Hans far var måske født i 1954 og han havde set sine børns regnehæfter og havde troet at deres afkrydsningsopgaver var ligningssystemer.

Jeg skrev en mail til en god bekendt og lærer for at få lidt at hvide om hvor man kan se læseplaner og pensum henne. Han gav mig en reference til “Nye Fælles Mål 2009” på undervisningsministeriets hjemmeside.

Det var interessant læsning, læseplanerne blev beskrevet helt ned i den pædagogiske detalje, og jeg skrev følgende svar i min tak for linken:

Jeg har virkelig ondt af dig og lærerstanden i almindelighed; det vælter ud med ord og atter ord, som det må tage evigheder at komme igennem. Og den pseudovidenskabelighed det hele pakkes ind i…

Sådan rent principielt så skulle det ikke være nødvendigt at beskrive andet end et fagligt mål, da lærerne jo har fået den fagdidaktiske baggrung på seminariet og de der ikke har, burde få den ad anden vej.

Vores samfund, eller rettere sagt hele den vestlige verden lider af mistillid til det enkelte menneske, der skal detailstyres ned i de mindste enkeltheder, selvom personerne er uddannede og professionelle i det de arbejder med.

Selvbestemmelsen flyttes længere og længere op i hierarkiet. Selvfølgelig er der enkelte der ikke kan finde ud af det, men det bør løses i hvert enkelt tilfælde og ikke degradere hele området.

Rent personligt har jeg lidt ondt af børnene, det virker på mig som om alt er blandet sammen i en surdej, hvilket måske kan øge underholdningsværdien, men ikke nødvendigvis øge succeserne.

Jeg havde i sin tid stor fornøjelse af matematik, fysik og tildels regning, og så videre over over geografi, biologi, dansk og til sidst og på sistepladsen tysk. Matematik var helt klart succesoplevelse nr 1 og tysk det absolut modsatte og for andre var det modsat, nogle var gode til regning, men gik i sort over matematik. Når matematik og regning nu sammenblandes begrebsmæssigt og i praksis, mindskes mulighederne for at få en succesoplevelse for en del af eleverne og det giver færre der vil vælge matematiske retninger i den videregående uddannelse.

Folkeskoleuddannelsen er på en vis måde videnskabeliggjort (pseudovidenskab), men da kun en lille del af eleverne har evner i den retning tenderer det voldtægt af resten af eleverne.

Denne tendens til at sammenblande fagene gør det vanskeligere at relatere ens kunnen til de valgmuligheder, der findes efter folkeskolen, ligesom det kan være svært at fordybe sig i enkeltfag, når grænsen mellem fagene forsvinder.

En yderligere belastning er alle de irrelevante opgaver, for undervisningen, der lægges ind, som “timeløse fag”, familieplanlægning, færdselslære, forebyggelse af vold og AIDS, advarsler mod nikotin, narko, alkohol, kønssygdomme, mmm.

Med den korte tid der er i en ‘time’ er der ingen mulighed for egentlig fordybelse.

Referencer

Videnskabeliggørelse

I Aktuel Naturvidenskab 2/1999 er der en artikel om Kirsten Paludans Rapport: “Rapport om projektet Naturvidenskabsopfattelse og uddannelsesvalg.”

70% kan ikke tænke “naturvidenskabeligt” I følge Piaget gennemløber alle normale mennesker dette “program” for tænkningen, og således giver det ikke som sådan nogen forklaring på den todelte holdning til naturvidenskab hos gymnasieeleverne.
I perioden 1974-80 lavede de engelske naturfagslærere Shayer og Adey imidlertid en stor undersøgelse af 15.000 engelske skolebørn i alderen fra 6-16 år, som blev stillet Piagetopgaver.
Og denne undersøgelse viste, at kun 30% af de 16 årige faldt i det såkaldte formelt-operationelle stadium (se figur). Med andre ord var kun 30 % af skolebørnene istand til at tænke abstrakt på det naturvidenskabelige område, og kun omkring 5-10 % havde nået et fuldt udviklet stadium af denne fase. Analyserer man kurvernes forløb er det tydeligt, at alle kurver flader ud, når børnene er blevet 16 år. Groft sagt kan man sige, at kan man ikke tænke fomelt-operationelt som 16 årig, kommer man sandsynligvis aldrig til at kunne det.

Historie over udviklingen

Henning Fonsmark har skrevet en historisk gennemgang af dansk skolepolitik og om hvordan læreren blev kørt ud på et sidespor.

Henning Fonsmark “Kampen mod kundskaber”
Et kritisk essay om en hovedstrømning i dansk skolepolitik,
Gyldendal 1996, ISBN 87-00-28675-3

I en Kulturkommentar i “Danmarks Biblioteker” skriver Sven Ove Gade over det samme emne, bla:

I samarbejde med ni ganske almindelige folkeskoler spredt over hele landet lod vi 265  9. klasses elever komme til prøve i en tekst for 5.‑6. klasse. Det viste sig, at 27 ud af 100 elever ikke forstod teksten. Standarden var så lav, at de vil blive hægtet af i mange andre fag end dansk. Læg så vel mærke til, at vi taler om børn i 9. klasse, altså elever som snart skal videre i uddannelsesforløbet.

At det ikke kun er rammerne at det er galt med kan man forstå ud fra Dansklærerforeningens udgivelser. I “Fælles mål” der giver en historisk og fremtidsorienteret indblik i danskfagets mål, refereres Peter Heller Lützen: Danskfagets danskhed (2002) Dansklærerforeningen, med bla:

Men det nationale er en konstruktion der ikke længere fungerer, hvorfor danskfaget er ved at nedlægge sig selv som dansk fag. Det er ved at blive et internationalt kulturfag (samme side 7). For at redde faget må fagets mål derfor være at undergrave danskheden.

Det gør det klart ikke lettere at planlægge en undervisning med mål af denne type.

Eksempler på tilstanden

I DR var der følgende artikel “Stort fald i karakterer efter læseprøve“, 21. jun. 2009:

Elever i 9. klasse over hele landet får en ubehagelig nyhed i den kommende uge, når de får deres karakterer for prøven i dansk læsning.

I forhold til sidste år ser karaktererne ud til at falde drastisk – helt op til 30-40 pct., viser en rundspørge, som Morgenavisen Jyllands-Posten har foretaget.

Der var selvfølgelig snak om at opgaverne var for svære, men

Formanden for opgavekommissionen, Søren Aksel Sørensen, mener ifølge Jyllands-Posten, at kravene i afgangsprøven er, som de skal være, og at det egentlige problem er, at unge i dag læser for lidt og for dårligt.

Reklamer

“Lektier virker ikke”, eller hvad?

with 7 comments

Det er en af disse overskrifter der popper op med jævne mellemrum og som der sædvanligvis ikke er dækning for i artiklerne. Det er Niels Ebdrup i http://www.videnskab.dk der har skrevet stykket Lektier virker ikke om Flemming B. Olsen fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet, der snart er færdig med et ph.d.-projekt om lektier.

Forskningsprojektet peger på en vigtig pointe: Lektier er ofte for gammeldags, og med mindre de gøres meningsfulde for eleverne, virker de ikke.

»Lektiearbejdet er ikke fulgt med tiden. Pædagogikken i gymnasiet og folkeskolen har ændret sig over de sidste mange år, så den i dag drejer sig om individet. Men lektierne følger stadig det gamle mønster, som de hele tiden har gjort. Alle elever får de samme lektier for, selvom de lærer på meget forskellige måder«

»Man forestiller sig, at lektier skal læses derhjemme. Men dér er læren der ikke, og derfor får nogen elever problemer med at lave deres lektier, fordi de ikke helt ved, hvad de skal med dem. Derfor skal læreren være meget mere klar i mælet, når han giver lektier for: Hvad er det lektierne skal bruges til i undervisningen dagen efter? Og er der nogen ting, som skal nærlæses, mens andre kun skal skimmes?«

Han mener dog, at det bedste ville være, hvis læreren formåede at gøre lektierne relevante for eleverne.

Empirisk grundlag og forskning i indlæring

Det er en lidt firkantet overskrift (EB) der ikke helt er dækning for i artiklen. Der står at der ikke har været forsket i lektielæsning før, hvorfor man ikke kan vide om det virker. Nu er der jo for det første et vist empirisk grundlag igennem årtusinders erfaring og for det andet er der forsket i hvordan mennesker lærer, fx at nogle lærer bedst gennem den mundtlige fremstilling, andre gennem læsning og atter andre gennem at skrive, at afprøve tingene. Her dækker skoleundervisning med lektier jo ganske godt disse indlæringsmåder.

Færdighedsgivende eller forberedende hjemmeopgaver

Der findes typisk to slags lektier, færdighedsgivende hjemmeopgaver, som fx regning og matematik, og forberedende lektielæsning, som fx dansk, historie, mv, som gør at arbejdet i klassen kan koncentrere sig om analysen i stedet for ren fremlæggelse. Personligt havde jeg aldrig lært matematik uden hjemmeopgaver.

Motivation

At det er væsentligt at eleverne er motiverede er en ren selvfølge og på det område adskiller lektielæsningen sig ikke fra skoletimerne. Hvis eleverne er motiverede i undervisningen vil det også smitte af på lektielæsningen og hvis de ikke er motiverede i timerne, så er de det heller ikke ved lektielæsningen, hvor der ikke er nogen til at skubbe dem igennem og hvis eleverne ikke er forberedt til timen, så er der ikke tid til at læreren kan beskæftige sig med emnet på en tilpas dybdegående måde.

Mine egne erfaringer er, at hvis vi ikke kunne se noget formål med det fag vi blev undervist i, så gjorde vi ikke mere, end at vi kunne slippe igennem timen uden at det blev for pinligt. Lektielæsning var noget man gjorde i de første fem minutter af timen, så man kunne få svaret på det obligatoriske spørgsmål hvorefter man var fredet resten af timen. Hvis læreren derimod kunne gøre faget spændende, ja så var lektielæsningen ikke noget stort problem.

Som barn og ung er man motiveret for at lære, hvilket er et resultat af evolutionen, men man er selvfølgelig nødt til at gøre det relevant, spændende og udfordrende, det skal i en vis grad gøres til en leg, der er evolutionens måde at opdrage børn på og for drengene gør det ikke noget hvis der er et element af konkurrence til at øge interessen. Men indholdet skal være relevant og have en kvalitet så det ikke føles ligegyldigt, således at eleverne får en idé om hvad de er gode til og derfor lettere kan vælge den retning de vil gå når de skal videre i livet.

En undersøgelse

Jeg faldt lige over følgende artikel: ‘Pisa: Lektier øger færdigheder i naturfag’ fra Folkeskolen “Der er en klar tendens til, at hvis eleverne bruger tid på naturfagene, så klarer de sig bedre. Hvis de for eksempel bruger fire timer om ugen i stedet for to timer om ugen. Det giver en forskel. Det ser altså ud til at lektier betyder noget”, siger forskningsleder i Anvendt Kommunal Forskning Torben Pilegaard Jensen, der er med til at lave den danske del af Pisa-undersøgelsen.

Så at der ikke er undersøgelser på området er direkte usandt!

Flemming B. Olsens reaktion

Jeg var inde på Flemming B. Olsens hjemmeside hvor han havde skrevet

VELKOMMEN.
Jeg ønsker at debattere: Hvilken effekt har lektiearbejdet på undervisningen og hvilket udbytte har elever af arbejdet med lektier? Kan det traditionelle lektiearbejde afløses af andre arbejdsformer med større udbytte? Hvilke læremidler er gode at anvende i undervisningen?

Da han ikke svarede i http://www.videnskab.dk og han åbenbart ønskede at debattere, så tog jeg indlægget fra http://www.videnskab.dk og satte ind i Lektier, en aktuel debat hvor der var et indlæg+svar i forvejen. Jeg gik derind nogle dage efter og opdagede at mit indlæg var væk, mens det ukritiske indlæg stadig lå der.

Her havde jeg et par kommentarer om dette, men har fjernet dem efter hans kommentar nederst.

Jeg er så bange for at kede mig

Katrine Winkel Holm har i Berlingske skrevet en god artikel om det danske uddannelsessystem, hvor hun causerer over frygten for at børnene skal kede sig

I de sidste tre årtier har det været sådan, at metodisk, systematisk tilegnelse af stof, der kræver selvdisciplin og målbevidsthed at tilegne sig, i stigende grad er blevet yt. Mens hensynet til elevens alsidige, personlige udvikling er in. Alsidig, ikke-kedelig udvikling er vigtigere end tilegnelse af kundskaber, der risikerer at medføre, at eleven kommer til at kede sig.

Angrebet på lektierne skal sikkert ses i denne sammenhæng

Artikel i Information

Information, den 7. december 2007, forsøger også at begrave lektierne med “Forskning dømmer en af skolens helligste køer til slagtebænken” af Annegrethe Rasmussen, hvor Professor Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitet bla. udtaler

“Det er helt rigtigt, at der absolut ingen dokumentation eksisterer for, at lektier overhovedet har en positiv virkning.”

Med baggrund i den manglende dokumentation udtaler han skråsikkert

Eleverne lærer ikke direkte noget af lektielæsning. Og i betragtning af, hvor stor en byrde, det er for mange børn, er det jo slet ikke rimeligt.

Det er en rigtig videnskabsmand, der tør udtale sig så sikkert uden at have noget at have det i, hvilket han efterfølgende viser ved at efterlyse nogle undersøgelser:

“Vi har brug for undersøgelser af det her. Det er jo helt urimeligt blot bevidstløst at fortsætte med lektielæsningen, når effekten ikke kan dokumenteres.”

Men hvad skal vi med undersøgelser, når han ved det ikke virker?

Fordomme

Men ikke alle fra Danmarks Pædagogiske Universitet udtaler sig med samme skråsikkerhed, Lars Qvortrup, rektor for DPU, får lov at komme med et par indvendinger:

“Der eksisterer nogle fordomme om lektier lidt lige som, nogen har det med gruppearbejde. Det skal jo ikke bruges uden overvejelser, men lektielæsning har nogle andre effekter end bare, om man nu kan lære stærke verber udenad. Selvkontrol, disciplin og det at tilegne sig nogle arbejdsredskaber som evnen til at sætte sig ned og koncentrere sig om en opgave, selv om der er andre fristelser i farvandet. Jeg er helt sikker på, at der er positive sideeffekter forbundet med lektier, så længe det ikke bare er en bevidstløs besked om at ‘i morgen skal alle læse side 18-64.’ Man skal som lærer naturligvis overveje den pædagogiske ide bag lektielæsningen som integreret i forskellige og differentierede arbejdsformer i skolen.”

“Eksempelvis er det en udmærket måde at tilegne sig noget baggrundsmateriale på. Hvis man f.eks. skal diskutere et eventyr af H.C. Andersen i timen, ja så er det da fint, at alle har læst eventyret derhjemme, så man ved, hvad man taler om. Fortolkningen og hjælpen til at forstå eventyret foregår så i klassen. Det har ikke noget at gøre med terperi.”

John Ingerslev Jensen er folkeskolelærer fra Allerød nord for København siger også til Information:

“Man svigter eleven, hvis man ikke stiller krav. Hvis budskabet bare bliver, at ‘lektier, det laver vi ikke’, så er det de svageste, der svigtes, dem, som har brug for, at der holdes fast i dem og stilles nogle krav.”

9. klasse gik til studentereksamen

Det følgende havde ikke kunnet lade sig gøre uden en kombination af motivation og lektielæsning:

På Køge Private Realskole synes skoleleder Knud Erik Behrens, det er skrækkeligt, hvis hans elever går rundt og keder sig, så her starter eleverne med engelsk, tysk og fransk fra 0. klasse – så hvad var mere naturligt end at sende skolens dygtigste 8. og 9. klasses elever til studentereksamen i matematik. Og dem fra niende bestod med et gennemsnit på 8,5. Landsgennemsnittet er 5,3, fortæller Politiken. dr.dk/P4 Sjælland