Kim Michelsen’s Weblog

Et spadestik dybere – afmystificer myterne

Posts Tagged ‘Ateisme

Kirkens undskyldning til Darwin skyder intelligent design ned

with 2 comments

Da jeg læste at den engelske biskop undskyldte, over for Darwin, at kirken i sin tid misforstod hans evolutionslære, undrede jeg mig såre over hvorfor han dog gjorde det nu. I Ingeniøren den 28 september fik jeg forklaringen; videnskabsteoretikeren Hans Siggard Jensen fortalte at det var et direkte angreb på den religiøst konservative amerikanske “Intelligent Design” bevægelse.
Der udviklede sig en megadiskussion mellem ateister og forskellige grader af troende, men ateisternes aggressivitet uden større viden om hvad de talte om, fx deres beklagelse over kristendommens indflydelse, medførte at jeg skrev følgende indlæg:

Det er faktisk ret skægt, men vores vesteuropæiske samfund er faktisk indrettet i uhyggelig høj grad på Kristendommen.
Tag bare demokratiet, det skyldes selvfølgelig budskabet om at give kejseren hvad kejserens er og gud hvad guds er, hvilket var revolutionerende på det tidspunkt. Det lykkedes tilmed de kristne at skille politik og religion i de første århundreder, indtil budskabet blev udbredt så meget at samfundets magthavere kunne se deres fordel.

En anden revolutionerende tankegang var at man skulle elske sin næste som sig selv, hvilket lagde grundstenen til humanismen og gjorde at folk havde så meget tiltro til hinanden at de accepterede at deres eget parti kom i opposition.

Det nye testamente er virkelig et revolutionært stykke litteratur, der vitterlig ikke var set magen til før på jorden. Indtil da, var alt rettet mod stammesamfundet, øje for øje, etc. som i Jødedommen og den senere Muhammedanisme. De største fremskridt i forhold til disse var Platons “Staten”, men det var stadig et diktatur.

Uden vores religion havde vi nok tilhørt islam idag.

Det egentlige problem er heller ikke om gud eksisterer, men mere om måden hvorpå mennesker tror eller ikke tror.

Det er forøvrigt en god idé at skelne mellem de religiøse tekster og de religiøse. Fordi det lyder hult når en bog og et hoved støder sammen, er det ikke ensbetydende med at bogen er hul!

Vedrørende starten på denne langstrakte debat om Intelligent Design, så var det måske interessant at se på baggrunden for ID og ikke på indholdet, der ikke er værd at skrive om. Umiddelbart er mit indtryk at en religiøs politisk amerikansk gruppering har opfundet ID i kampen om magten i USA.

Hvis man ser indlæggene igennem går ateisterne ikke egentlig ind i en argumentation, men gentager kun de samme slagord igen og igen; de er meget fundamentalistiske i deres opførsel. De havde svært ved at acceptere at ateister kunne være fundamentalister, så jeg tilføjede:

Kommunisme og Nazisme er fundamentalistisk ateistiske religioner, der med stor fornøjelse har forfulgt troende fra mange religioner.

Hvis du leder på internettet vil du finde ateistiske hjemmesider, der i deres sprogbrug ikke står tilbage for fundamentalister fra fx islam.

Det er egentlig en lidt trist skæbne at være troende ateist, at se sin eksistensberettigelse i at bekæmpe andres tro.

Blandt troende findes der missionerende og alm. troende ligesom der findes alm. ikketroende og ateister.  Forskellen på en ikketroende og en ateist er at den ikketroende ikke beskæftiger sig med religion i sine tanker, mens ateisten er missionerende, vil fortælle alle andre om sin tro.

Bortset fra det, så er der ikke meget at komme efter i den debat 😉

Yderligere indlæg

I Politiken havde Morten Garly Andersen en Blog “Skal Darwins kritikere ikke bare ties ihjel ?” hvilket gav en rækken interessante indlæg med en række nye synspunkter, ud over det sædvanlige støj.

Written by Kim Michelsen

1 oktober 2008 at 20:39

Lagt i Samfund & Politik

Tagged with