Kim Michelsen’s Weblog

Et spadestik dybere – afmystificer myterne

Archive for the ‘Samfund & Politik’ Category

Epokegørende ny hypotese: Mennesker påvirkes af hvad de læser!

leave a comment »

I New Scientist den  14 January 2009 skrev Priya Shetty artiklen “How novels help drive social evolution“, dvs. “Hvordan romaner hjælper med at fremme den sociale udvikling“.

Man har forsket i Victoriatidens litteratur og samfundsudvikling og alt tyder på at litteraturen har været med til at fremme udviklingen af samfundet. Muligvis kan der her være en sammenhæng med at de ikke litterære samfund som fx i mellemøsten og hen over Iran, Pakistan og Afganistan har været gået i stå i århundreder, ligesom det gælder Kina i perioden efter kulturrevolutionen.

Egentlig burde der ikke være noget underligt i det, men vi har en uendelig diskussion om, hvorvidt bøger, film, computerspil, og lignende medier påvirker børn eller ej; de såkaldt progressive, der er spændt for underholdningsindustriens vogn, påstår jo at man ikke påvirkes af diverse medier.

Indtil vi kunne tale og overføre viden fra generation til generation blev vores udvikling styret af generne, men efter vi kan overføre viden fra menneske til menneske har kommunikation styret den menneskelige udvikling på jorden. I starten var det selvfølgelig historier fortalt over bålet, der gjorde at i hvert fald nogle i den næste generation slap for at begå allerede kendte dumheder.

Religionerne blev en organiseret form for vidensoverførsel, der pressede udviklingen videre frem. Sammen med religionen voksede kunstarterne og ud af religionen voksede i vesten så humanismen, videnskaberne og de demokratiske styreformer.

I de sidste 40 år er vold og dumhed vokset så selv børn render rundt med knive om natten og slår hinanden og andre ihjel. Før i tiden kunne man gå alle steder på alle tider af døgnet uden at behøve at frygte noget.

Se desuden

Reklamer

Written by Kim Michelsen

16 januar 2009 at 17:49

Er det selvcensur?

leave a comment »

Jeg læser aviser og ser nyheder for at blive klogere på det samfund jeg lever i og forventer at få nyhederne med en dybde så de kan bruges til noget.

Da aviserne skal spare penge, så er der mange nyheder der kun kommer i form af et nyhedsbrev fra Ritzau. Jeg har nok syntes at deres nyhedsbreve har været lidt tynde og har tit ønsket lidt uddybende materiale. Men nu faldt jeg over dette nyhedsbrev i Berlingske:

12-årig pige overfaldet af drenge

Tre drenge slog tilsyneladende umotiveret en 12-årig pige og klippede noget af hendes hår af.

En 12-årig pige fik sig en ubehagelig overraskelse, da hun søndag eftermiddag stod af bussen på Dalgas Boulevard nær Roskildevej.

Ved busstoppestedet blev hun overfaldet af tre drenge, der slog hende og klippede noget af hendes hår af, oplyser politiet.

– Pigen var på vej hjem, og der var tilsyneladende ikke foregået noget forud for overfaldet, siger den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi.

Politiet har ikke fundet frem til de brutale drenge, men er interesseret i at høre fra eventuelle vidner til episoden, der fandt sted kort efter kl. 17.

Især en mand med krykker, der skulle have råbt efter drengene, da de mishandlede pigen, har politiets interesse.

/ritzau/

Det umiddelbare indtryk er at børn da også er grimme ved hinanden, men hvad ligger der bag? Umiddelbart er der for lidt oplysninger at danne en mening på, faktisk er oplysningen rent støj, simpelthen uanvendelig.

Den samme meddelelse finder man også hos TV2, TV2 Lorry, Vejle Amts Folkeblad, m.fl.

Danmarks Radio havde taget Ritzaus nyhedsbrev og lavet det til deres egen:

12-årig fik klippet hår under overfald

08. dec. 2008 07.34 København

En 12-årig pige fik sig en ubehagelig overraskelse, da hun søndag eftermiddag stod af bussen på Dalgas Boulevard nær Roskildevej.

Ved busstoppestedet blev hun overfaldet af tre drenge, der slog hende og klippede noget af hendes hår af.

Pigen var på vej hjem, og der var tilsyneladende ikke foregået noget forud for overfaldet.

Politiet er interesseret i at høre fra eventuelle vidner til episoden, der fandt sted kort efter klokken 17.

Især en mand med krykker, der skulle have råbt efter drengene, da de mishandlede pigen, har politiets interesse.

Men den egentlige historie får man i Jyllandsposten. Jeg har markeret med rødt hvad der ikke er nævnt i Ritzaus nyhedsbrev.Ritzau vil selvfølgelig undskylde sig med at nyhedsbrevene ikke må være for lange, men den nedenstående tekst kan ikke siges at være lang, på trods af at den indeholder væsentlig information:

12-årig pige overhældt med klister

Af MARIE BERING

Offentliggjort 08.12.08 kl. 09:49 – opdateret kl. 10:49

En 12-årig pige blev slået og fik klippet noget af sit hår af, da hun i går eftermiddags blev overfaldet af tre drenge.

En 12-årig pige blev overfaldet, da hun søndag eftermiddag kort efter kl. 17.00 stod af bus nr. 6A på Dalgas Boulevard ved Roskildevej på Frederiksberg.

Her blev hun omringet af tre større drenge af afrikansk afstamning.

Pigen har forklaret til Københavns Politi, at drengene slog ring om hende, hvor de begyndte at slå og mishandle hende.

En af dem klippede en stor del af hendes hår af med en medbragt saks. Derefter blev hun slået i maven og overhældt med noget hvidt klister.

En mand på krykker, der var vidne til episoden, råbte drengene an, hvorefter de tog flugten.

Gerningsmændene filmede tilsyneladende overfaldet på en mobiltelefon, og politiet betegner den brutale episode som “helt urimelig”.

Politiet har kun sparsomme signalementer af de tre drenge og hører gerne fra personer, der har oplysninger om overfaldet. En af drengene var iført en sort dynejakke, og de to andre var iført hættetrøjer.

Ritzaus behandling af nyheden er enten meget uprofessionel eller også udøves der selvcensur. Spørgsmålet er nu om de aviser, der bringer nyhedsbrevene, udøver censur ved bevidst at bringe dem eller det for dem simpelthen gælder om at få fyldt avisens spalter op for færrest mulig penge.

Jeg må indrømme at jeg er skuffet over Berlingskes behandling af sagen; jeg kan bedre bære over med TV-mediets lave niveau, da man generelt ikke kan forvente mere af dem.

Eksempel på Manipulation

I ingeniøren var der følgende artikel Klimaforskere: Værre opvarmning end nogen simulation kan spå men i An Egregious Example Of Biased News Reporting fra Climate Science: Roger Pielke Sr. Research Group News beskyldes artiklen fra Reuters, som Ingeniørens artikel bygger på, at være ren manipulation for at skabe katastrofestemning og øge oplaget.

These articles are based on statements by Christopher Field, founding director of the Carnegie Institution’s Department of Global Ecology at Stanford University. I have a lot of respect for Dr. Field as an expert on the carbon cycle [I also have worked with him in the past].

However, while he is credentialed in climate science and certainly can have his own opinion, the selection of his statements to highlight in prominent news articles, without presenting counter perspectives by other climate scientists, is a clear example of media bias.

Dr. Fields is reported to have said

“We are basically looking now at a future climate that’s beyond anything we’ve considered seriously in climate model simulations”.

This claim, though, conflicts with real world observations!

For example, Climate Science has recently weblogged on the issue of global warming; see

Update On A Comparison Of Upper Ocean Heat Content Changes With The GISS Model Predictions.

Since mid-2003, there has been no upper ocean global average warming; an observation which is not consistent with the GISS model predictions over this time period.

The recent and current tropospheric temperature data (e.g. see Figure 7 in this RSS MSU data), also show that the global lower tropospheric temperatures today are no warmer than they were in 2002.

The recent global warming is less than the IPCC models predict, and, even more so, in disagreement with the news articles.

Since papers and weblogs have documented that the warming is being over-estimated in recent years, and, thus, these sources of information are readily available to the reporters, there is, therefore, no other alternative than these reporters are deliberately selecting a biased perspective to promote a particular viewpoint on climate.  The reporting of this news without presenting counter viewpoints is clearly an example of yellow journalism;

“Journalism that exploits, distorts, or exaggerates the news to create sensations and attract readers.”

When will the news media and others realize that by presenting such biased reports, which are easily refuted by real world data, they are losing their credibility among many in the scientific community as well as with the public.

Written by Kim Michelsen

9 december 2008 at 18:49

Lagt i Medier

Tagged with , , ,

Læringsstile

with 2 comments

Motivation

Vi vil gerne være et videnssamfund, men vi har et problem. Uddannelsessystemet fungerer ikke, antallet af elever der går videre bliver mindre og mindre og specielt drengene falder fra; mængden af funktionelle analfabeter vokser og vokser.

Der er flere årsager, men den overordnede årsag er manglende motivation og til det er der flere grunde.

I gamle dage var der en vis respekt for læreren og forældrene, hvilket gav en vis motivation til i hvert fald at læse på stoffet. Det er der ikke længere, så det er lærerens og skolens opgave at gøre undervisningen spændende, for ellers tabes de elever der kommer fra bogligt svage hjem på gulvet.

Det gælder at jo mere du ved, des flere spørgsmål kan du stille? Og hvis du ikke ved noget, så stiller du ingen spørgsmål? Så viden er i sig selv motiverende for at få yderligere viden, til gengæld skal den gøres relevant for eleven, gøres anvendelig, så eleven ikke føler det er spild af tid.

Pensum i dag er væsentlig lavere i skolerne end de var for 30-40 år siden, hvilket gør at eleverne ikke stifter bekendtskab med så stort et område af de forskellige fag som før og at de derfor ikke mestrer faget i samme grad som tidligere og derfor ikke får samme tilfredsstillelse ved at arbejde med det. Konkurrencen mellem de mest matematisk orienterede elever, specielt inden for matematik, fysik og regning, var med til at gøre fagene spændende og den konkurrence kommer ikke uden grundviden.

Specielt drengene savner konkurrencemomentet, da de sædvanligvis ikke gider bevæge sig en meter, hvis det ikke interesserer dem, hvorfor der også er så få drenge der søger en højere uddannelse.

For at kunne vælge den rette uddannelse skal man have en idé om hvad man er god til og det kræver at man får en chance til at afprøve sig selv med nogle fag som matematik, regning, dansk, geografi, biologi, fysik, sløjd, mv. på et niveau så det hele ikke bliver ligegyldigt.

Læringsstile

Det virker som om at TV2 projektet omkring Læringsstile på Gauerslund skole kan give folkeskolen det skub der skal til for at den kan få alle med. Det er det ultimative brud med Samlebåndsmodellen, så spørgsmålet er om det kan lykkes at få skolerne med på idéen?

Resultatet et år senere

Situationen er et år efter lige så god som efter de første 100 dage med TV på. Se TV2. Rapport. Skeptikerne er gjort til skamme, den sunde fornuft fik ret.

Århus kommune er med på ideen og fagforeninger er også begyndt at anvende modellen.

Og Læringsstile på Facebook.

Referencer

Her er et par interessante links omkring Læringsstile:

  • TV2 Skolen.
  • Bertel Haarder besøgte Gauerslund.
    Med videoer fra udsendelserne.
  • Gauerslund Skole kom i verdensklasse på 100 dage.
    Forsøget “Skolen – verdensklasse på 100 dage” lykkedes.
    På så kort tid er Gauerslund Skole rykket over 1.000 pladser frem og op i top 100 over Danmarks fagligt bedst præsterende skoler. Det vurderer Hans Henrik Knoop, der er forskningsdirektør ved Universe Research Lab og lektor ved DPU, Aarhus Universitet.
  • Læringsstile er godt – men uden engagement og begejstring går det ikke.
    Jeg er overbevist om, at læringsstile spillede en vigtig rolle i arbejdet med at flytte Gauerslund Skole, men jeg er lige så sikker på, at det engagement og den begejstring, der blev udvist på skolen, hvor elever, ansatte, forældre og ledelsen gav den hele armen, også har haft en afgørende indflydelse på det samlede resultat, siger Svend Erik Schmidt.
  • Magnus te Pas: Læringsstile eller ej!.
    Læringsstile valgte vi fordi vi synes det er det bedste bud på det begreb vi havde arbejdet med i mange år, undervisningsdifferentiering. Læringsstile giver mulighed for sat tænke anderledes, at være opmærksom på de elever der ikke trives i den traditionelle undervisning. At give læren en bevidsthed om de elever som normalt vil give forstyrringsproblemer, fordi de larmer og ikke kan sidde stille.
  • Test din klasses læringsstil.
    Denne test har som udgangspunkt, at alle har deres egen individuelle måde at lære på. Hver enkelt person har visse præferencer, igennem hvilke de lærer bedst. Disse præferencer varierer fra person til person, og de kan i en vis udstrækning ændres med tiden samt med miljømæssige stimuli.
  • Læringsstile – Danmarks Undervisningsportal.
    Find din læringsstil og lær at udnytte dine bedste sider og styrke dine svage sider!
  • Læringsstile, Sprog og Erhvervskommunikation, Handelshøjskolen i Aarhus.
  • Læringsstile indeholder faldgruber.
    »Når læreren har fokus på de ydre rammer omkring elevens læring, er der risiko for, at selve læringen træder i baggrunden og ikke bliver diskuteret«, siger Christian Dalsgaard, ph.d.-studerede ved Center for it og læring på Aarhus Universitet.
  • Learning Styles.
    One of the most widely used models of learning styles is the Index of Learning Styles developed by Richard Felder and Linda Silverman in the late 1980s. According to this model (which Felder revised in 2002) there are four dimensions of learning styles.
  • The Learning Revolution
    Af Kenn og Rita Dunn, og som beskriver den teoretiske baggrund for Gauerslunde forsøget.
  • Ny model for læringsstile
    I samarbejde med Skandinaviens førende forsker i læringsstile Fil. Dr. Lena Boström (leder af Sveriges Lärstilscenter) har eksperter i læringsstile Svend Erik Schmidt og Mariane Schmidt udviklet en ny model.
    Svend Erik Schmidt er kendt som den ekspert, der stod i spidsen for introduktionen af læringsstile på Gauerslund skole.
    Modellen har vi baseret på 10-15 års arbejde med Kenn og Rita Dunn`s læringsstilsmodel i teorien samt stor erfaring i arbejdet med børn, unge og voksne i praksis igennem kursus-, foredrags- og konsulentvirksomhed i hele Skandinavien.
  • De leger sig til viden. Video.
    I Haarby og Odense har man taget nye metoder i brug i undervisningen. Eleverne hopper og synger sig til viden.
  • Mini læringsstilstest.
    Fra: “Fleksibel læring” af Charlotte Junggren Have, Erhvervsskolernes Forlag, 1999.
  • Vidensportalen for Fleksibel Læring. Dafolo.
    Læringsstile.
    Skolens elever lærer på mange måder. Det er enhver pædagog og lærers erfaring. Det er denne tilgang til elevens læring, der kommer til udtryk i teorien om læringsstile og mangesidig intelligens. Vi har kaldt denne tilgang for Fleksibel læring praksis.
  • Værkstedskasser. Marianne Borup.
    Denne hjemmeside præsenterer bl.a. værkstedskasser, hvor alle 7 intelligenser og 4 læringsstile kommer i spil. Der er gulvspil, klemmehjul, rutsjebaner og andre sjove aktiviteter, som alle gør læsning og skrivning til en underholdende, udfordrende og social oplevelse.

Written by Kim Michelsen

7 december 2008 at 22:57

For meget Form og for lidt Indhold

leave a comment »

TV journalistikken

Min anke mod journalistikken i dag er, at den generelt bruger mange ressourcer på form og meget lidt på indhold. Efter amerikansk mønster, er det fx meget vigtigt at have reporteren stående ude i det fri, regn eller ej og med et for historien mere eller mindre relevant i baggrunden. Det er fuldstændig tåbeligt at velkvalificerede journalister skal bruge så megen tid på at bringe sig i stilling foran en eller anden mindre relevant baggrund for at lave et indslag på 30 sekunder; spild af ressourcer. Men da indholdet betyder mindre, i nogle tilfælde intet, så er det med at få nogle flotte billeder.

En lang række nyheder kunne bringes uden at man nødvendigvis behøvede at ledsage dem med billeder, der typisk ikke giver nogen ekstra information og ind imellem ikke har nogen relevans for historien overhovedet.

En anden form for fyldstof og ligegyldigheder, er de banale spørgsmål, til dette eller hint, til forbipasserende voksne og børn, hvis svar generelt set er totalt uinteressante i forbindelse med den givne historie.

Et andet problem er interviewernes uforberedthed og manglende indsigt i emnet, hvilket typisk giver sig udslag i to slags interviews:

  • Den kritiske journalist, der har lært ét spørgsmål, som han i al pinlighed bliver ved med at stille, igen og igen og hvor det stakkels offer er nød til at finde en ny vinkel hver gang, da vedkommende syntes at det er pinligt at gentage sig selv. Det problem har journalisten mærkværdigvis ikke.
  • Den ukritiske journalist, der ikke stiller spørgsmål til de mest åbenbare bortforklaringer.

At TV2 News og DR Update (man benytter selvfølgelig engelske navne, det dækker over manglende indhold) har svært ved at fylde deres sendeflade ud med nyheder kan jo ikke undre nogen. Med  de arbejdsmetoder journalisterne i dag benytter, skal vi være glade for bare én god historie om dagen. I mangel af flere puster man så nogle ligegyldigheder op så de kan leve op til kriterierne. Man kunne muligvis få nogle interessante historier hvis man gik et spadestik dybere, specielt i emner der virkelig har betydning for befolkningen.

Aviser og netreportager

En del af mine indlæg tager udgangspunkt i artikler hvor overskrifter og indhold ikke afspejler emnet, fx. resultaterne fra et forskningsprojekt, som fx. “Computerspil gør ikke teenagere asociale”, eller?
eller “Lektier virker ikke”, eller? hvor der ikke er dækning for overskriftere.

Det store problem er at der ikke er ressourcer til at lave den gode artikel, så man tager en net-artikel eller en fra Ritzaus Bureau og fikser den lidt op, og smækker en fed overskrift på; det fylder alt sammen.

Der er selvfølgelig undtagelser, med Weekendavisen som den fornemste.

Man kan selvfølgelig postulere at der ikke er kundegrundlag for interessante artikler, men det kan også være manglen på disse der får folk til at droppe aviserne.

Written by Kim Michelsen

7 december 2008 at 20:26

Lagt i Medier

Tagged with

Tv og spil avler mere vold

leave a comment »

I en tidligere Blog, Computerspil gør ikke teenagere asociale, eller?, tog jeg problemet med voldelige computerspil op efter en lidt naiv artikel i Videnskab.dk, hvor de nåede frem til en konklusion, der ikke var belæg for i den videnskabelige undersøgelse, der lå til grund for artiklen.

Nu skriver Jyllandsposten, Uffe Christensen, 27.11.08, om en ny stor Amerikansk undersøgelse, der viser at børn og unge der udsættes for vold via TV, video og Computerspil, har en langt højere risiko for at udvikle voldelig adfærd i tenagealderen.

Undersøgelsens leder, Paul Boxer, siger:

Selv sammenlignet med andre faktorer, så viser vores undersøgelse af vold i diverse medier ofte medfører voldelig adfærd. Generelt er unge, der ikke har været vant til medie-vold, mindre voldelige.

Undersøgelsen, der offentliggøres i Journal of Youth and Adolescence, har interviewet 820 unge, samt deres forældre og lærere. Halvdelen går på high school og den anden halvdel er i forvejen i konflikt med loven. Deltagerne er fordelt på køn og med minoriteter.

Deltagerne er blevet spurgt til deres TV, video, og spillevaner siden de var 7 år, samt til andre ting der kunne tænkes at medføre voldelig adfærd.

Det har vist sig at volden fra medier, inklusive computerspil har væsentlig større indflydelse end andre årsager. Ifølge Paul Boxer:

Der er derfor ingen tvivl om, at vold i medierne har en tydelig og væsentlig indflydelse på aggressiv adfærd“,

Problemet er at ikke udviklede unge forsøger at efterligne hvad de ser i tv, video og voldelige computerspil.

Det mest forbavsende i denne forbindelse er at der er nogen der påstår at børn og unge ikke er påvirkelige af volden fra diverse medier! Det mest kendetegnende ved barndommen er at man er lærenem og hvis man beskæftiger sig meget med vold, ja så er det dét man lærer.

Det at der i den senere tid været meget tale om at undervisningsprogrammer kan være bedre end almindelig undervisning må vel også indikere at computerprogrammer påvirker børn.

I en artikel i fpn.dk (Lisbeth Scharling 02.05.08) skriver de om en anden undersøgelse:

Den er lavet af Ronald Gentile, amerikansk professor i børne- og udviklingspsykologi og sønnen Dougland Gentile, der forsker i mediers påvirkning af unge. Og de har netop offentliggjort resultatet af deres fem måneder lange undersøgelse af 2.500 børn – fordelt på forskellige aldersgrupper på henholdsvis 9, 14 og 19 år.

Grupperne blev bedt om at spille computerspil, der var forskellige hvad voldelighed angår – og i forskellige tidsintervaller af varierende længde.

Resultatet viste klart, at de børn eller unge, der spillede voldelige spil jævnt fordelt over ugen blev mere aggressive end dem, som spiller lige så lang tid, men fordelt på 1-2 gange om ugen.

De, som spiller flere forskellige voldelige spil var også mere aggressive end dem, der kun spillede et enkelt.

Interviewene med deltagerne viste også, at børn og unge, der spiller intensivt, ændrer deres “fysiske” opfattelse af vold. De tolker eksempelvis ofte et tilfældigt skub som værende en bevidst, ondsindet handling.

De kommer i en sindstilsand, hvor de konstant er på vagt og meget mere modtagelige for at opfatte handlinger som aggressive, forklarer Gentile.

Written by Kim Michelsen

2 december 2008 at 14:14

Lagt i Samfund & Politik

Tagged with , , , ,

Politikkens ulidelige ligegyldighed

leave a comment »

Jeg er træt af det danske politiske system. Regeringen gør det socialdemokratiet gjorde før og socialdemokratiet kan ikke finde på andet at gøre end det regeringen gør hvorfor de påstår at regeringen ikke gør det de gør. Men i virkeligheden vil ingen af dem gøre noget som helst, med mindre det kommer op på forsiden af BT, XB, TV2, DR, …

Liberal Alliance startede med en kæmpe energi, men sluttede som et flop. Trist!

I Bayern i Tyskland har CSU haft regeringsmagten altid, med mindst 60%, men mange af deres tidligere faste stemmer mener at de er holdt op med at lytte til borgerne, så de lavede en ikke politisk sammenslutning af lokalt opstillede kandidater til Byrådet i München og fik medindflydelse. De har nu gjort det samme til delstatsvalget og har også her fået brudt magtmonopolet.

Det interessante var at de, selvom de hver især stemmer efter deres egen overbevisning, faktisk har fået det til at fungere alligevel. Da de grundlæggende er af samme menneskelige indstilling kan de ud fra sund fornuft uden partitaktiske magtdemonstrationer opnå fornuftige resultater, i retning af hvad vores grundlov i sin tid foreskrev. Det er selvfølgelig tungen lige i munden hvis de skal kunne holde stien ren, men det er de klar over.

De startede deres parti/sammenslutning fordi  de var utilfredse med CSUs selvtilstrækkelighed, at CSU ikke tog hensyn til befolkningens ønsker og behov længere.

Det samme gælder i Danmark. Ingen af partierne gør noget som helst for befolkningen, men det kunne være anderledes, hvis fx et af partierne satte sig for at sætte den enkelte borger i centrum, så ville det kunne revolutionere det danske politiske system. Bevares, det kræver at man skal kunne ændre en hel del vanetænkning og det er måske for meget at forlange.

Vi overfører en masse penge til sygehuse, militær, socialforsorg, hjemmehjælp, transport med meget mere, uden at sikre sig at modtagerne også har en organisation, der kan omsætte disse ydelser til servicering af borgeren. Her ville man virkelig kunne gøre en forskel.

Selvom politikerne godt ved at der er visse ting der bør gøres, tag fx Skatteministeren Kristian Jensen, så er der så meget inerti i systemet, at det kun bliver ved ordene:

Når jeg tager et kig på vores skattelovgivning, så ser jeg et væld af særregler. Vi har f.eks. særlige skatteregler for kunstnerne, for idrætsudøverne, for børnefamilierne, for søfarten, for landbruget, for ægtefæller, for de, der bor i udkantskommunerne, for de med hjemme-pc’er og for de, der flytter ud og for de, der kommer hjem, for de der dyrker motion og for de, der sparer op og for forskerne og meget snart også for seniorerne.

Og jo, der er rigtig, rigtig gode grunde i hvert eneste tilfælde.

Men vi har altså også en vision om et robust skattesystem, et mere enkelt og gennemskueligt skattesystem og et retfærdigt skattesystem, hvor alle kan beholde flest muligt af egne penge. Og alt det hjælper alle undtagelserne og særreglerne altså ikke på. Tvært i mod.

De magter ikke at gøre noget som helst ved det.

Fra TV stationen Deutche Welle har jeg taget følgende engelsksprogede udsendelse om situationen i Bayern

Desværre har vi ikke hørt så meget til det i Danmark.

Den følgende video er fra før valget hvor der var en vis nervøsitet at spore hos CSU:

Written by Kim Michelsen

12 oktober 2008 at 20:54

Computerspil gør ikke teenagere asociale, eller?

leave a comment »

Det er også en af de her uunderbyggede overskrifter der dukker op med jævne mellemrum og hvor det er en god idé at grave et spadestik dybere. Og hvis man læser artiklen og evt. rapporten, ja så betyder det faktisk at computerspil er skadelige for børn hvis man ikke sørger for at de spiller de rigtige spil.

Artiklen “Computerspil gør ikke teenagere asociale” er skrevet af Niels Ebdrup i http://www.videnskab.dk.

Forældre behøver ikke at være urolige for, om deres børn udvikler sig til asociale særlinge af at spille computer.

»Tre fjerdedele af teenagerne spiller faktisk med andre mennesker. Enten online eller sammen fysisk. Og teenagere, der dagligt spiller computer, taler lige så meget i telefon, e-mailer og bruger tiden efter skole sammen med en ven ansigt til ansigt, som dem der bruger mindre tid på spil,« siger seniorforsker Amanda Lenhart

Undersøgelsen involverer 1102 teengere i alderen 12-17 år. Den viser, at 99 procent af drengene og 94 procent af pigerne, uanset social baggrund, spiller computerspil.

Spillene, som engagerer teenagerne socialt, er både belærende spil som ‘Food Force’ og ‘Dafur is Dying’, såvel som populære, klassiske spil som ‘Civilzation’.

  • 52 procent af teenagerne spiller spil, hvor de skal tage stilling til moralske spørgsmål.
  • 47 procent spiller spil, hvor de tager stilling til, hvordan et samfund skal fungere.
  • 40 procent spiller spil, hvor de lærer om sociale forhold.

Men selvom computerspil kan være et positivt indslag i hverdagen, er ikke alle spil lige gode for unge at spille. Det er især de voldelige spil, som børnene bør undgå, mener Amanda Lenhart. Hun anbefaler derfor, at forældre involverer sig i, hvilke spil deres børn spiller.

»De spil som er vurderet til at være til store børn eller voksne indeholder generelt intens vold, blod og grumhed.« siger Amanda Lenhart.
»Vi siger til forældre, at de skal være opmærksomme på de spil, deres børn spiller. De skal holde øje med, hvad der foregår i spillene og forsøge købe deres børn spil, som giver mulighed for, at de gør sig samfundsmæssige erfaringer,« siger Amanda Lenhart.

Den originale artikel er her Computer games drive social ties

Hvis man ser i teksten er der ikke dækning for overskriften, selv om den forsøges drejet hen til at det er socialt lærerigt at spille computerspil.

De konstaterer »Tre fjerdedele af teenagerne spiller faktisk med andre mennesker.«, det er da glædeligt, men også forventeligt, men hvordan står det så til med de resterende? Indsat i en normalfordeling, er det et meget stort tal, hvorfor der burde være nogle kraftige ekstremer.

Det kunne være interessant at vide hvordan de ovennævnte procenter er fordelt:

Et gæt kunne være at det er den samme gruppe der bevæger sig inden for disse spil, mens Warcraft entusiaster bevæger sig i et andet segment.

Umiddelbart er der en række spørgsmål der melder sig:

  • Kan et og samme spil være klassificeret i mere end en gruppe?
  • Er der en vurdering af kvaliteten i disse spil?
  • En anden ting er, kan vi stole på de svar undersøgelsen bygger på? Børn er ikke dumme og er særdeles dygtige til at give de svar de ved de voksne er mest glade for, hvilket er en af årsagerne til at det kan være svært at være ‘opdrager’.
  • Findes der en videnskabelig undersøgelse der følger børn senere i livet?
  • Er der nogen forklaring på det relativt nye fænomen hvor unge mennesker dræber sine klassekammerater og lærere?

Undersøgelsen

Umiddelbart er der intet i “Summary of Findings at a Glance” der siger at teenagere ikke bliver asociale. Undersøgelsen giver nogle iagttagelser, som at voldsspil og lavindkomst hænger sammen, men der er ikke nogen egentlig bevisførelse for at computerspil ikke påvirker grupper af børn i negativ retning.

Amanda Lenharts rapport om computerspil og teenagere fra ‘Pew Internet & Amarican Life Project’ (på engelsk) (pdf)

Konklusion

Ud fra artiklen, der fortæller at forældre skal sikre sig at spillene er ok, må vi konkludere at

Hvis børnene kun spiller de pædagogisk rigtige spil, tager de ikke skade.

Siden det er nødvendigt at forældrene skal vælge spillene ud må vi konkludere at

Børnene kan tage skade af de pædagogisk uforsvarlige spil.

Anden litteratur

Computerspil ødelægger sociale relationer

Der er en klar sammenhæng, mellem den tid unge mennesker bruger på at spille computer, og hvor godt et forhold de har til venner og familie. Jo mere spillen computer, jo ringere forhold til venner og familie. Eller i hvert fald, jo mindre tid til at pleje forholdene.

Written by Kim Michelsen

9 oktober 2008 at 15:21

Lagt i IT, Samfund & Politik

Tagged with , , , ,