Kim Michelsen’s Weblog

Et spadestik dybere – afmystificer myterne

Læringsstile

with 2 comments

Motivation

Vi vil gerne være et videnssamfund, men vi har et problem. Uddannelsessystemet fungerer ikke, antallet af elever der går videre bliver mindre og mindre og specielt drengene falder fra; mængden af funktionelle analfabeter vokser og vokser.

Der er flere årsager, men den overordnede årsag er manglende motivation og til det er der flere grunde.

I gamle dage var der en vis respekt for læreren og forældrene, hvilket gav en vis motivation til i hvert fald at læse på stoffet. Det er der ikke længere, så det er lærerens og skolens opgave at gøre undervisningen spændende, for ellers tabes de elever der kommer fra bogligt svage hjem på gulvet.

Det gælder at jo mere du ved, des flere spørgsmål kan du stille? Og hvis du ikke ved noget, så stiller du ingen spørgsmål? Så viden er i sig selv motiverende for at få yderligere viden, til gengæld skal den gøres relevant for eleven, gøres anvendelig, så eleven ikke føler det er spild af tid.

Pensum i dag er væsentlig lavere i skolerne end de var for 30-40 år siden, hvilket gør at eleverne ikke stifter bekendtskab med så stort et område af de forskellige fag som før og at de derfor ikke mestrer faget i samme grad som tidligere og derfor ikke får samme tilfredsstillelse ved at arbejde med det. Konkurrencen mellem de mest matematisk orienterede elever, specielt inden for matematik, fysik og regning, var med til at gøre fagene spændende og den konkurrence kommer ikke uden grundviden.

Specielt drengene savner konkurrencemomentet, da de sædvanligvis ikke gider bevæge sig en meter, hvis det ikke interesserer dem, hvorfor der også er så få drenge der søger en højere uddannelse.

For at kunne vælge den rette uddannelse skal man have en idé om hvad man er god til og det kræver at man får en chance til at afprøve sig selv med nogle fag som matematik, regning, dansk, geografi, biologi, fysik, sløjd, mv. på et niveau så det hele ikke bliver ligegyldigt.

Læringsstile

Det virker som om at TV2 projektet omkring Læringsstile på Gauerslund skole kan give folkeskolen det skub der skal til for at den kan få alle med. Det er det ultimative brud med Samlebåndsmodellen, så spørgsmålet er om det kan lykkes at få skolerne med på idéen?

Resultatet et år senere

Situationen er et år efter lige så god som efter de første 100 dage med TV på. Se TV2. Rapport. Skeptikerne er gjort til skamme, den sunde fornuft fik ret.

Århus kommune er med på ideen og fagforeninger er også begyndt at anvende modellen.

Og Læringsstile på Facebook.

Referencer

Her er et par interessante links omkring Læringsstile:

  • TV2 Skolen.
  • Bertel Haarder besøgte Gauerslund.
    Med videoer fra udsendelserne.
  • Gauerslund Skole kom i verdensklasse på 100 dage.
    Forsøget “Skolen – verdensklasse på 100 dage” lykkedes.
    På så kort tid er Gauerslund Skole rykket over 1.000 pladser frem og op i top 100 over Danmarks fagligt bedst præsterende skoler. Det vurderer Hans Henrik Knoop, der er forskningsdirektør ved Universe Research Lab og lektor ved DPU, Aarhus Universitet.
  • Læringsstile er godt – men uden engagement og begejstring går det ikke.
    Jeg er overbevist om, at læringsstile spillede en vigtig rolle i arbejdet med at flytte Gauerslund Skole, men jeg er lige så sikker på, at det engagement og den begejstring, der blev udvist på skolen, hvor elever, ansatte, forældre og ledelsen gav den hele armen, også har haft en afgørende indflydelse på det samlede resultat, siger Svend Erik Schmidt.
  • Magnus te Pas: Læringsstile eller ej!.
    Læringsstile valgte vi fordi vi synes det er det bedste bud på det begreb vi havde arbejdet med i mange år, undervisningsdifferentiering. Læringsstile giver mulighed for sat tænke anderledes, at være opmærksom på de elever der ikke trives i den traditionelle undervisning. At give læren en bevidsthed om de elever som normalt vil give forstyrringsproblemer, fordi de larmer og ikke kan sidde stille.
  • Test din klasses læringsstil.
    Denne test har som udgangspunkt, at alle har deres egen individuelle måde at lære på. Hver enkelt person har visse præferencer, igennem hvilke de lærer bedst. Disse præferencer varierer fra person til person, og de kan i en vis udstrækning ændres med tiden samt med miljømæssige stimuli.
  • Læringsstile – Danmarks Undervisningsportal.
    Find din læringsstil og lær at udnytte dine bedste sider og styrke dine svage sider!
  • Læringsstile, Sprog og Erhvervskommunikation, Handelshøjskolen i Aarhus.
  • Læringsstile indeholder faldgruber.
    »Når læreren har fokus på de ydre rammer omkring elevens læring, er der risiko for, at selve læringen træder i baggrunden og ikke bliver diskuteret«, siger Christian Dalsgaard, ph.d.-studerede ved Center for it og læring på Aarhus Universitet.
  • Learning Styles.
    One of the most widely used models of learning styles is the Index of Learning Styles developed by Richard Felder and Linda Silverman in the late 1980s. According to this model (which Felder revised in 2002) there are four dimensions of learning styles.
  • The Learning Revolution
    Af Kenn og Rita Dunn, og som beskriver den teoretiske baggrund for Gauerslunde forsøget.
  • Ny model for læringsstile
    I samarbejde med Skandinaviens førende forsker i læringsstile Fil. Dr. Lena Boström (leder af Sveriges Lärstilscenter) har eksperter i læringsstile Svend Erik Schmidt og Mariane Schmidt udviklet en ny model.
    Svend Erik Schmidt er kendt som den ekspert, der stod i spidsen for introduktionen af læringsstile på Gauerslund skole.
    Modellen har vi baseret på 10-15 års arbejde med Kenn og Rita Dunn`s læringsstilsmodel i teorien samt stor erfaring i arbejdet med børn, unge og voksne i praksis igennem kursus-, foredrags- og konsulentvirksomhed i hele Skandinavien.
  • De leger sig til viden. Video.
    I Haarby og Odense har man taget nye metoder i brug i undervisningen. Eleverne hopper og synger sig til viden.
  • Mini læringsstilstest.
    Fra: “Fleksibel læring” af Charlotte Junggren Have, Erhvervsskolernes Forlag, 1999.
  • Vidensportalen for Fleksibel Læring. Dafolo.
    Læringsstile.
    Skolens elever lærer på mange måder. Det er enhver pædagog og lærers erfaring. Det er denne tilgang til elevens læring, der kommer til udtryk i teorien om læringsstile og mangesidig intelligens. Vi har kaldt denne tilgang for Fleksibel læring praksis.
  • Værkstedskasser. Marianne Borup.
    Denne hjemmeside præsenterer bl.a. værkstedskasser, hvor alle 7 intelligenser og 4 læringsstile kommer i spil. Der er gulvspil, klemmehjul, rutsjebaner og andre sjove aktiviteter, som alle gør læsning og skrivning til en underholdende, udfordrende og social oplevelse.

Written by Kim Michelsen

7 december 2008 hos 22:57

2 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. Hvor er jeg glad for, at faldt over det her indlæg på din blog. Og så ikke… indlægget er fantastisk og borer ned i en relevant problematik. Men det er frustrerende i den forstand, at selv om mange taler om læringsstile, er der bare ingen skoler, der praktiserer det eller er klædt på til at prøve.

    Vi har en søn, som ikke stimuleres af eller gider traditionel undervisning, og vi har googlet som gale efter skoler i Kbh., der praktiserer forskellige læringsstile/alternativ undervisning.
    De findes, så vidt vi kan se, bare ikke.

    Han er ti nu, og hvis han ikke skal falde igennem fagligt, for han er langt fra uintelligent, så er det nu, vi er nødt til at gøre noget. Hans skole har dog været til fattig hjælp. De er med egne ord slet ikke uddannet til anderledes undervisning, og selv om vi har prøvet alt fra at give ham en stol på hjul, så han kan få lov at “vælte lidt rundt” i timen, givet ham lommepenge efter et skolepointsystem, vi selv fabrikerede, og at hans far simpelthen tog fri fra job og gik med i skole somme tider – har det ikke hjulpet.

    Vi kan jo prøve at ændre nok så meget på barnet, men hvis skolen ikke kan individualisere undervisningen, knækker vi på et tidspunkt noget af hans grundlæggende personlighed og siger indirekte, at det konsekvent er ham, der er noget galt med.

    Det gør ikke alene ham ulykkelig, men hans lærere irriteret, fordi han simpelthen ikke fungerer indenfor den faste ramme.

    Folkeskolen elsker at kalde sig rummelig. Den rummer bare slet ikke de her børn, som vokser i antal – og ja, det er primært drenge, som man kun kan se i diverse undersøgelser er dem, der falder igennem på de videregående uddannelser eller aldrig gør forsøget på at komme ind, fordi de har meldt sig ud rent fagligt.

    Tak for indlægget.

    Dorte

    8 november 2009 at 13:01

    • Det er dybt frustrerende som forældre ikke at kunne gøre det rigtige for sit barn, og det er dybt frustrerende at vi har et skolesystem der taber så mange børn på gulvet som de gør.

      Jeg er selv ikke uintelligent, men jeg er primært en gøre person, dvs. jeg gad/kunne ikke lære ting udenad, kun gennem at gøre det, hvilket også gjorde at jeg var bedst til matematiske fag og mindre til sprogfag, hvor mængden der skal huskes er enorm. Det jeg ikke lærte af engelsk og tysk i skolen lærte jeg så siden hen gennem TV og bøger jeg ikke kunne få på dansk, eller sagt på en anden måde, jeg er ikke dårlig til sprog jeg skal bare bruge sproget, ikke terpe det.

      Jeg er glad for at jeg gik i skole dengang, for jeg er ikke sikker på at skolen af i dag kunne have givet mig den ballast som gjorde det muligt for mig, som teenager og fremad, at blive selvmotiverende.

      Jeg har haft pendler venner og kollegaer der har haft deres børn i Steiner skoler og jeg har kun hørt godt om det. Som jeg har forstået det tager undervisningen alle de ting i brug som læringsstile også gør, det kreative aspekt er noget mere fremherskende end i folkeskolen, samtidig med at eleverne får et forhold til natur og årstider.

      Jeg håber i finder en løsning, hvor han lærer glæden ved at lære, den vil støtte ham resten af livet.

      Hvis jeg støder på noget vil jeg give lyd fra mig, ligesom jeg gerne høre fra jer, hvis i finder en vej.

      Tak for kommentaren,
      Kim

      Kim Michelsen

      8 november 2009 at 16:50


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: