Kim Michelsen’s Weblog

Et spadestik dybere – afmystificer myterne

Archive for december 2008

Seksuel tiltrækning, forelskelse og kærlighed er ren og skær kemi, Eller?

leave a comment »

Der er en religiøs tendens blandt ateister til at gøre mennesker til dyr, hvilket også gør sig gældende i en større artikel i Videnskab.dk af Sybille Hildebrandt.

Undertitlen

Ny forskning viser, at seksuel tiltrækning, forelskelse og kærlighed er ren og skær kemi lige fra det første interesserede øjekast til amen i kirken.

skyder væsentlig over forsøgets resultater.

Og videre

»Hjernescanninger viser, at der opstår en vældig aktivitet i bestemte områder af hjernen, når vi rammes af amors pil, og aktiviteten er en følge af, at der er gang i kemien. Uanset om det er seksuel tiltrækning, forelskelse eller kærlighed, så er der tale om følelser, der fødes af et kompliceret samspil af hormoner, neurotransmittere og hjerneområder,« siger overlæge Troels W. Kjær fra Neurofysiologisk Afdeling på Rigshospitalet.

Det nævnes dog at det er krybdyrhjernen der påvirkes:

»Kærligheden er ustyrlig. Vi kan ikke selv bestemme, hvem vi vil forelske os i. Følelserne opstår i nogle centre i den primitive del af vores hjerne, og dem har vi ingen indflydelse på,« siger Troels W. Kjær.

Der kommer også et men, der dog ikke påvirker resten af artiklen:

»Efter et stykke tid kan synet af din kæreste ikke længere udløse dopamin hos dig. Men hvis det er lykkedes dig at opbygge et tæt og stærkt forhold til din kæreste, mens du var forelsket, så er der en god chance for, at det kan overleve,« siger Troels W. Kjær.

Hvis man når at få udviklet et godt sexliv, vil der igen blive udløst udløst kemi og forholdet vil vare ved. Der er ikke rigtigt plads til andet end kemi i den artikel:

Under forelskelsen har urhjernen opmuntret de to elskende til at være så tætte på hinanden som muligt, og det fører til masser af sex. Jo mere desto bedre. Det er der også en evolutionær grund til, for hvis samlejet kulminerer i orgasme, bliver kroppen oversvømmet med en særlig slags hormoner kaldet endofiner, der på samme måde som morfin gør os behageligt afslappede.

Samtidigt udløser den tætte kropskontakt en ordentlig portion af kærlighedshormonerne oxytocin og vasopressin, der får os til at føle os knyttede til vores partner.

Der er egentlig ikke noget nyt i denne artikel. Man beviser at krybdyrhjernen er styret af tiltrækning gennem kemiske stoffer, dog uden at tage hensyn til at der også indgår andre ting, som syn og lyde. Det gælder for dyrene og der gælder også at forhold mellem hanner og hunner i dyreverdenen ikke holder særligt længe, i hvert fald for de fleste arters vedkommende.

For at kunne bevise noget, udover dette primitive lag, bør man lave undersøgelser af hvordan ‘kemien’ er mellem par, der har levet sammen i få til mange år, om det også gælder at det er kemien der har ført dem sammen eller om det er andre ting og evt. hvor lang tid kemien alene kan holde mennesker sammen.

Bevidstheden

I hvor høj grad manipulerer underbevidstheden med bevidstheden gennem disse signalstoffer og kan bevidstheden overrule disse signaler?

I Tor Nørretranders ”Mærk Verden” hvor han postulerer at det er underbevidstheden der tager beslutningerne, så hviler hans konklusion på et fejlagtigt grundlag. Hans postulat er at fordi armen bevæger sig før end den får en besked fra bevidstheden, så er det underbevidstheden der styrer mennesket og ikke bevidstheden. Der kan gives flere andre forklaringer på samme iagttagelse og de bygger på at vores hjerne har forskellige signalveje med forskellige hastigheder.

Vores syn har flere adgangsveje, hvoraf en går til bevidstheden og en til krybdyrhjernen. Ved ulykker/sygdom er det sket at forbindelsen mellem syn og bevidsthed er afbrudt, mens forbindelsen fra syn til krybdyrhjernen stadig var aktiv. Det medførte at personen ikke kunne se, men stadig kunne gå uden om forhindringer fordi krybdyrhjernen kunne reagere på synsindtrykkene.

Et eksempel på at det ikke er underbevidstheden der tager beslutningerne er følgende eksempel:

Du taber en skarp kniv, og krybdyrhjernen sender et signal om at du skal gribe kniven, hvilket går ekstremt hurtigt. Det skyldes at krybdyrhjernen får billedsignalet hurtigere end bevidstheden, fordi en frontend til bevidstheden først skal bearbejde billedet, før bevidstheden får billedet. Hvis man er heldig, kan bevidstheden nå at give kontrasignal inden hånden lukker sig om klingen, så man undgår at skære sig.

Med andre ord, så er krybdyrhjernen hurtigst, men den kan styres fra bevidstheden.

Litteratur

Sybille Hildebrandt

har før stået for lignende overskrifter:  “Jagten på nydelse styrer alt hvad vi laver“.

Ny viden om pandelappen: derfor gider kvinder ikke sex skriver hun om den del af hjernen der interfacer bevidstheden: Pandelappen og dens indflydelse på beslutningstagningen. I denne artikel, nævnes rent faktisk at pandelappen styrer mennesket, men at i tilfælde af katastrofer, som Scandinavian Stars forlis, kan krybdyrhjernen overrule bevidstheden, men at det ikke er normen:

Pandelappen gør os civiliserede
I ekstreme tilfælde kan vi dog blive udsat for så voldsom en oplevelse, at et hav af input vælter ind på lystavlen på én gang. Konsekvensen er, at sikkerhedsmekanismen bliver sat ud af spillet, og at pandelappen lukker ned.

Det var blandt andet det, der skete, da Skandinavian Star sank for knap 20 år siden. Efter skibsbruddet fortalte de overlevende, at de følte, de var en anden person, da ulykken fandt sted – de gjorde nogle ting, som de selv synes var grusomme, og som de nu havde utroligt svært ved at leve med. Da ofrene lå i vandet og forsøgte at komme op i redningsbådene, var det alles kamp mod alle, og nogle pressede andre ned under vandet for ikke selv at gå til.

Erich Harth

En dybdegående læseværdig beskrivelse af hjernen findes i Erich Harth’s bog “The Creative Loop, How the Brain Makes a Mind”.

Reklamer

Written by Kim Michelsen

29 december 2008 at 19:15

Er det selvcensur?

leave a comment »

Jeg læser aviser og ser nyheder for at blive klogere på det samfund jeg lever i og forventer at få nyhederne med en dybde så de kan bruges til noget.

Da aviserne skal spare penge, så er der mange nyheder der kun kommer i form af et nyhedsbrev fra Ritzau. Jeg har nok syntes at deres nyhedsbreve har været lidt tynde og har tit ønsket lidt uddybende materiale. Men nu faldt jeg over dette nyhedsbrev i Berlingske:

12-årig pige overfaldet af drenge

Tre drenge slog tilsyneladende umotiveret en 12-årig pige og klippede noget af hendes hår af.

En 12-årig pige fik sig en ubehagelig overraskelse, da hun søndag eftermiddag stod af bussen på Dalgas Boulevard nær Roskildevej.

Ved busstoppestedet blev hun overfaldet af tre drenge, der slog hende og klippede noget af hendes hår af, oplyser politiet.

– Pigen var på vej hjem, og der var tilsyneladende ikke foregået noget forud for overfaldet, siger den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi.

Politiet har ikke fundet frem til de brutale drenge, men er interesseret i at høre fra eventuelle vidner til episoden, der fandt sted kort efter kl. 17.

Især en mand med krykker, der skulle have råbt efter drengene, da de mishandlede pigen, har politiets interesse.

/ritzau/

Det umiddelbare indtryk er at børn da også er grimme ved hinanden, men hvad ligger der bag? Umiddelbart er der for lidt oplysninger at danne en mening på, faktisk er oplysningen rent støj, simpelthen uanvendelig.

Den samme meddelelse finder man også hos TV2, TV2 Lorry, Vejle Amts Folkeblad, m.fl.

Danmarks Radio havde taget Ritzaus nyhedsbrev og lavet det til deres egen:

12-årig fik klippet hår under overfald

08. dec. 2008 07.34 København

En 12-årig pige fik sig en ubehagelig overraskelse, da hun søndag eftermiddag stod af bussen på Dalgas Boulevard nær Roskildevej.

Ved busstoppestedet blev hun overfaldet af tre drenge, der slog hende og klippede noget af hendes hår af.

Pigen var på vej hjem, og der var tilsyneladende ikke foregået noget forud for overfaldet.

Politiet er interesseret i at høre fra eventuelle vidner til episoden, der fandt sted kort efter klokken 17.

Især en mand med krykker, der skulle have råbt efter drengene, da de mishandlede pigen, har politiets interesse.

Men den egentlige historie får man i Jyllandsposten. Jeg har markeret med rødt hvad der ikke er nævnt i Ritzaus nyhedsbrev.Ritzau vil selvfølgelig undskylde sig med at nyhedsbrevene ikke må være for lange, men den nedenstående tekst kan ikke siges at være lang, på trods af at den indeholder væsentlig information:

12-årig pige overhældt med klister

Af MARIE BERING

Offentliggjort 08.12.08 kl. 09:49 – opdateret kl. 10:49

En 12-årig pige blev slået og fik klippet noget af sit hår af, da hun i går eftermiddags blev overfaldet af tre drenge.

En 12-årig pige blev overfaldet, da hun søndag eftermiddag kort efter kl. 17.00 stod af bus nr. 6A på Dalgas Boulevard ved Roskildevej på Frederiksberg.

Her blev hun omringet af tre større drenge af afrikansk afstamning.

Pigen har forklaret til Københavns Politi, at drengene slog ring om hende, hvor de begyndte at slå og mishandle hende.

En af dem klippede en stor del af hendes hår af med en medbragt saks. Derefter blev hun slået i maven og overhældt med noget hvidt klister.

En mand på krykker, der var vidne til episoden, råbte drengene an, hvorefter de tog flugten.

Gerningsmændene filmede tilsyneladende overfaldet på en mobiltelefon, og politiet betegner den brutale episode som “helt urimelig”.

Politiet har kun sparsomme signalementer af de tre drenge og hører gerne fra personer, der har oplysninger om overfaldet. En af drengene var iført en sort dynejakke, og de to andre var iført hættetrøjer.

Ritzaus behandling af nyheden er enten meget uprofessionel eller også udøves der selvcensur. Spørgsmålet er nu om de aviser, der bringer nyhedsbrevene, udøver censur ved bevidst at bringe dem eller det for dem simpelthen gælder om at få fyldt avisens spalter op for færrest mulig penge.

Jeg må indrømme at jeg er skuffet over Berlingskes behandling af sagen; jeg kan bedre bære over med TV-mediets lave niveau, da man generelt ikke kan forvente mere af dem.

Eksempel på Manipulation

I ingeniøren var der følgende artikel Klimaforskere: Værre opvarmning end nogen simulation kan spå men i An Egregious Example Of Biased News Reporting fra Climate Science: Roger Pielke Sr. Research Group News beskyldes artiklen fra Reuters, som Ingeniørens artikel bygger på, at være ren manipulation for at skabe katastrofestemning og øge oplaget.

These articles are based on statements by Christopher Field, founding director of the Carnegie Institution’s Department of Global Ecology at Stanford University. I have a lot of respect for Dr. Field as an expert on the carbon cycle [I also have worked with him in the past].

However, while he is credentialed in climate science and certainly can have his own opinion, the selection of his statements to highlight in prominent news articles, without presenting counter perspectives by other climate scientists, is a clear example of media bias.

Dr. Fields is reported to have said

“We are basically looking now at a future climate that’s beyond anything we’ve considered seriously in climate model simulations”.

This claim, though, conflicts with real world observations!

For example, Climate Science has recently weblogged on the issue of global warming; see

Update On A Comparison Of Upper Ocean Heat Content Changes With The GISS Model Predictions.

Since mid-2003, there has been no upper ocean global average warming; an observation which is not consistent with the GISS model predictions over this time period.

The recent and current tropospheric temperature data (e.g. see Figure 7 in this RSS MSU data), also show that the global lower tropospheric temperatures today are no warmer than they were in 2002.

The recent global warming is less than the IPCC models predict, and, even more so, in disagreement with the news articles.

Since papers and weblogs have documented that the warming is being over-estimated in recent years, and, thus, these sources of information are readily available to the reporters, there is, therefore, no other alternative than these reporters are deliberately selecting a biased perspective to promote a particular viewpoint on climate.  The reporting of this news without presenting counter viewpoints is clearly an example of yellow journalism;

“Journalism that exploits, distorts, or exaggerates the news to create sensations and attract readers.”

When will the news media and others realize that by presenting such biased reports, which are easily refuted by real world data, they are losing their credibility among many in the scientific community as well as with the public.

Written by Kim Michelsen

9 december 2008 at 18:49

Lagt i Medier

Tagged with , , ,

Læringsstile

with 2 comments

Motivation

Vi vil gerne være et videnssamfund, men vi har et problem. Uddannelsessystemet fungerer ikke, antallet af elever der går videre bliver mindre og mindre og specielt drengene falder fra; mængden af funktionelle analfabeter vokser og vokser.

Der er flere årsager, men den overordnede årsag er manglende motivation og til det er der flere grunde.

I gamle dage var der en vis respekt for læreren og forældrene, hvilket gav en vis motivation til i hvert fald at læse på stoffet. Det er der ikke længere, så det er lærerens og skolens opgave at gøre undervisningen spændende, for ellers tabes de elever der kommer fra bogligt svage hjem på gulvet.

Det gælder at jo mere du ved, des flere spørgsmål kan du stille? Og hvis du ikke ved noget, så stiller du ingen spørgsmål? Så viden er i sig selv motiverende for at få yderligere viden, til gengæld skal den gøres relevant for eleven, gøres anvendelig, så eleven ikke føler det er spild af tid.

Pensum i dag er væsentlig lavere i skolerne end de var for 30-40 år siden, hvilket gør at eleverne ikke stifter bekendtskab med så stort et område af de forskellige fag som før og at de derfor ikke mestrer faget i samme grad som tidligere og derfor ikke får samme tilfredsstillelse ved at arbejde med det. Konkurrencen mellem de mest matematisk orienterede elever, specielt inden for matematik, fysik og regning, var med til at gøre fagene spændende og den konkurrence kommer ikke uden grundviden.

Specielt drengene savner konkurrencemomentet, da de sædvanligvis ikke gider bevæge sig en meter, hvis det ikke interesserer dem, hvorfor der også er så få drenge der søger en højere uddannelse.

For at kunne vælge den rette uddannelse skal man have en idé om hvad man er god til og det kræver at man får en chance til at afprøve sig selv med nogle fag som matematik, regning, dansk, geografi, biologi, fysik, sløjd, mv. på et niveau så det hele ikke bliver ligegyldigt.

Læringsstile

Det virker som om at TV2 projektet omkring Læringsstile på Gauerslund skole kan give folkeskolen det skub der skal til for at den kan få alle med. Det er det ultimative brud med Samlebåndsmodellen, så spørgsmålet er om det kan lykkes at få skolerne med på idéen?

Resultatet et år senere

Situationen er et år efter lige så god som efter de første 100 dage med TV på. Se TV2. Rapport. Skeptikerne er gjort til skamme, den sunde fornuft fik ret.

Århus kommune er med på ideen og fagforeninger er også begyndt at anvende modellen.

Og Læringsstile på Facebook.

Referencer

Her er et par interessante links omkring Læringsstile:

  • TV2 Skolen.
  • Bertel Haarder besøgte Gauerslund.
    Med videoer fra udsendelserne.
  • Gauerslund Skole kom i verdensklasse på 100 dage.
    Forsøget “Skolen – verdensklasse på 100 dage” lykkedes.
    På så kort tid er Gauerslund Skole rykket over 1.000 pladser frem og op i top 100 over Danmarks fagligt bedst præsterende skoler. Det vurderer Hans Henrik Knoop, der er forskningsdirektør ved Universe Research Lab og lektor ved DPU, Aarhus Universitet.
  • Læringsstile er godt – men uden engagement og begejstring går det ikke.
    Jeg er overbevist om, at læringsstile spillede en vigtig rolle i arbejdet med at flytte Gauerslund Skole, men jeg er lige så sikker på, at det engagement og den begejstring, der blev udvist på skolen, hvor elever, ansatte, forældre og ledelsen gav den hele armen, også har haft en afgørende indflydelse på det samlede resultat, siger Svend Erik Schmidt.
  • Magnus te Pas: Læringsstile eller ej!.
    Læringsstile valgte vi fordi vi synes det er det bedste bud på det begreb vi havde arbejdet med i mange år, undervisningsdifferentiering. Læringsstile giver mulighed for sat tænke anderledes, at være opmærksom på de elever der ikke trives i den traditionelle undervisning. At give læren en bevidsthed om de elever som normalt vil give forstyrringsproblemer, fordi de larmer og ikke kan sidde stille.
  • Test din klasses læringsstil.
    Denne test har som udgangspunkt, at alle har deres egen individuelle måde at lære på. Hver enkelt person har visse præferencer, igennem hvilke de lærer bedst. Disse præferencer varierer fra person til person, og de kan i en vis udstrækning ændres med tiden samt med miljømæssige stimuli.
  • Læringsstile – Danmarks Undervisningsportal.
    Find din læringsstil og lær at udnytte dine bedste sider og styrke dine svage sider!
  • Læringsstile, Sprog og Erhvervskommunikation, Handelshøjskolen i Aarhus.
  • Læringsstile indeholder faldgruber.
    »Når læreren har fokus på de ydre rammer omkring elevens læring, er der risiko for, at selve læringen træder i baggrunden og ikke bliver diskuteret«, siger Christian Dalsgaard, ph.d.-studerede ved Center for it og læring på Aarhus Universitet.
  • Learning Styles.
    One of the most widely used models of learning styles is the Index of Learning Styles developed by Richard Felder and Linda Silverman in the late 1980s. According to this model (which Felder revised in 2002) there are four dimensions of learning styles.
  • The Learning Revolution
    Af Kenn og Rita Dunn, og som beskriver den teoretiske baggrund for Gauerslunde forsøget.
  • Ny model for læringsstile
    I samarbejde med Skandinaviens førende forsker i læringsstile Fil. Dr. Lena Boström (leder af Sveriges Lärstilscenter) har eksperter i læringsstile Svend Erik Schmidt og Mariane Schmidt udviklet en ny model.
    Svend Erik Schmidt er kendt som den ekspert, der stod i spidsen for introduktionen af læringsstile på Gauerslund skole.
    Modellen har vi baseret på 10-15 års arbejde med Kenn og Rita Dunn`s læringsstilsmodel i teorien samt stor erfaring i arbejdet med børn, unge og voksne i praksis igennem kursus-, foredrags- og konsulentvirksomhed i hele Skandinavien.
  • De leger sig til viden. Video.
    I Haarby og Odense har man taget nye metoder i brug i undervisningen. Eleverne hopper og synger sig til viden.
  • Mini læringsstilstest.
    Fra: “Fleksibel læring” af Charlotte Junggren Have, Erhvervsskolernes Forlag, 1999.
  • Vidensportalen for Fleksibel Læring. Dafolo.
    Læringsstile.
    Skolens elever lærer på mange måder. Det er enhver pædagog og lærers erfaring. Det er denne tilgang til elevens læring, der kommer til udtryk i teorien om læringsstile og mangesidig intelligens. Vi har kaldt denne tilgang for Fleksibel læring praksis.
  • Værkstedskasser. Marianne Borup.
    Denne hjemmeside præsenterer bl.a. værkstedskasser, hvor alle 7 intelligenser og 4 læringsstile kommer i spil. Der er gulvspil, klemmehjul, rutsjebaner og andre sjove aktiviteter, som alle gør læsning og skrivning til en underholdende, udfordrende og social oplevelse.

Written by Kim Michelsen

7 december 2008 at 22:57

For meget Form og for lidt Indhold

leave a comment »

TV journalistikken

Min anke mod journalistikken i dag er, at den generelt bruger mange ressourcer på form og meget lidt på indhold. Efter amerikansk mønster, er det fx meget vigtigt at have reporteren stående ude i det fri, regn eller ej og med et for historien mere eller mindre relevant i baggrunden. Det er fuldstændig tåbeligt at velkvalificerede journalister skal bruge så megen tid på at bringe sig i stilling foran en eller anden mindre relevant baggrund for at lave et indslag på 30 sekunder; spild af ressourcer. Men da indholdet betyder mindre, i nogle tilfælde intet, så er det med at få nogle flotte billeder.

En lang række nyheder kunne bringes uden at man nødvendigvis behøvede at ledsage dem med billeder, der typisk ikke giver nogen ekstra information og ind imellem ikke har nogen relevans for historien overhovedet.

En anden form for fyldstof og ligegyldigheder, er de banale spørgsmål, til dette eller hint, til forbipasserende voksne og børn, hvis svar generelt set er totalt uinteressante i forbindelse med den givne historie.

Et andet problem er interviewernes uforberedthed og manglende indsigt i emnet, hvilket typisk giver sig udslag i to slags interviews:

  • Den kritiske journalist, der har lært ét spørgsmål, som han i al pinlighed bliver ved med at stille, igen og igen og hvor det stakkels offer er nød til at finde en ny vinkel hver gang, da vedkommende syntes at det er pinligt at gentage sig selv. Det problem har journalisten mærkværdigvis ikke.
  • Den ukritiske journalist, der ikke stiller spørgsmål til de mest åbenbare bortforklaringer.

At TV2 News og DR Update (man benytter selvfølgelig engelske navne, det dækker over manglende indhold) har svært ved at fylde deres sendeflade ud med nyheder kan jo ikke undre nogen. Med  de arbejdsmetoder journalisterne i dag benytter, skal vi være glade for bare én god historie om dagen. I mangel af flere puster man så nogle ligegyldigheder op så de kan leve op til kriterierne. Man kunne muligvis få nogle interessante historier hvis man gik et spadestik dybere, specielt i emner der virkelig har betydning for befolkningen.

Aviser og netreportager

En del af mine indlæg tager udgangspunkt i artikler hvor overskrifter og indhold ikke afspejler emnet, fx. resultaterne fra et forskningsprojekt, som fx. “Computerspil gør ikke teenagere asociale”, eller?
eller “Lektier virker ikke”, eller? hvor der ikke er dækning for overskriftere.

Det store problem er at der ikke er ressourcer til at lave den gode artikel, så man tager en net-artikel eller en fra Ritzaus Bureau og fikser den lidt op, og smækker en fed overskrift på; det fylder alt sammen.

Der er selvfølgelig undtagelser, med Weekendavisen som den fornemste.

Man kan selvfølgelig postulere at der ikke er kundegrundlag for interessante artikler, men det kan også være manglen på disse der får folk til at droppe aviserne.

Written by Kim Michelsen

7 december 2008 at 20:26

Lagt i Medier

Tagged with

Frygt for nanopartikler er ubegrundet, eller?

leave a comment »

In Ingeniøren skrev Thomas Lempke en artikel med følgende overskrift: “Danske forskere: Frygt for nanopartikler er ubegrundet“, der ligesom så mange andre overskrifter på området, ikke har dækning i den udførte forskning.

Artiklen starter med:

Den årelange frygt for, at nanopartikler er farligere og meget forskellige fra andre kemiske partikler kan vise sig at være ubegrundet.

Så vi kan være helt rolige, vi kan behandle dem på helt samme måde som med kemikalier i legetrøj og lignende.

Det deres undersøgelse gik ud på var om små nano-molekyler var farlige som sådan, ikke om nano-stoffer var farlige, men det fremgår ikke klart af artiklen.

»Alt tyder på, at det er antallet af partikler, der har betydning og ikke overfladen eller størrelsen på dem, som man hidtil har troet,« siger Herman Autrup.

Vi kan så håbe på at udtrykket “tyder” er en underdrivelse og ikke udtryk for usikkerhed.

Jeg havde følgende indlæg til artiklen, provokeret af overskriften:

Det er en smule uforståeligt at man kan lave nogle forsøg med en begrænset mængde stoffer og så generalisere til at det nok er ufarligt, på trods af at formen af de stoffer der vil blive fremstillet er ukendt, kun fantasien sætter grænser for de muligheder der ligger i nanoteknologien, til gengæld ligger der også et stort ansvar.

Det menneskelig legeme er indrettet igennem hele sin udvikling til at behandle bestemte former for organiske stoffer og hvis stofferne afviger fra disse kan det have fatale følger, eksempelvis kan nævnes thalidomid skandalen. Her havde man testet med naturligt forekommende stoffer, men ved medicinfremstillingen benyttede man kemisk fremstillede stoffer, der for den ene halvdels vedkommende var den naturlige forekommende form, mens den anden halvdel var en spejling af den naturligt forekommende form og som gav de fatale følger. Se forøvrigt “Spejlvendte molekyler jages på dansk grund” i http://www.videnskab.dk/compos….htm.

Det kan undre at der frigives så mange nanoprodukter som der gør, da man næppe har udviklet holdbare testprocedurer til formålet.

Der er efterhånden ved at dukke eksempler på nanopartiklernes farlighed op, som fx:

  • Nanopartikler gør tjærestoffer meget mere miljøskadelige.
    Miljøskadelige kemikalier bliver muligvis langt mere giftige, når de ude i naturen møder det stigende antal nanopartikler, som udledes i forbindelse med brug af for eksempel cremer, rengøringsmidler og tøj med nanopartikler.
  • Kulstofnanorør skader regnorme og jordbakterier.
    Jordbakterier, encellede dyr og regnorme bliver skadet, hvis de kommer i kontakt med kulstofnanorør i jorden. Det viser et forsøg fra Danmarks Miljøundersøgelse på Aarhus Universitet – et af de første af sin slags.
  • Nanorør ligeså farlige som asbest.
    Lange, tynde kulstofnanorør kan ligesom asbestfibre forårsage forstadiet til lungehindekræft hos mus, viser ny forskning fra universitetet i Edinburghs center for inflammationsforskning. Resultaterne er publiceret i Nature Nanotechnology.

Written by Kim Michelsen

5 december 2008 at 22:20

Hvad er nanoteknologi?

leave a comment »

Det spurgte Peter Bøggild om i Ingeniøren i “Nano: et gammelt mysterium“.

Problemet er at det er et sammensurium af alle mulige teknologier.

Nanoteknologien er en af de mest spændende og lovende teknologier vi har, men for at vi ikke skal miste magten over den må vi vide hvad den er for en størrelse. Jeg har her et bud, men tager gerne imod idéer:

Hvad er så nanoteknologi?

Med nanoteknologien forsøger man at programmere atomer til at udføre operationer, der ikke kan udføres med kemi alene (ellers havde det været kemi). På den anden side vil nanoteknologien benytte enhver kombination af fysik, kemi og kvantemekanik, der skal til for at løse en given opgave, både i produktionsprocessen som i produktet.
Edderkoppers anvendelse af van der walls kræfter er en af naturens egenudviklede nanoteknologier, og vi vil i stor stil kunne anvende disse naturopfundne teknologier og stoffer i allehånde produkter.

Er nanoteknologi farligt?

Alt hvad vi ikke forstår er farligt. Her er nogle fortolkninger:

Som i overtro, dvs. det vi ikke kan gennemskue må være farligt.

Vi er stadig kun i starten af en ny videnskab og der er uendelig meget vi ikke ved og derfor er der meget der kan gå galt.

Vi opfinder nogle molekyler der ikke før har eksisteret på denne jord. Hvad sker der hvis de forbinder sig med eksisterende strukturer, som fx receptorer?

Rent praktisk er der følgende praktiske farer:

Forureningsaspektet er et af de væsentligste og som kan give store problemer. Selvreproducerende nano-enheder ville kunne skabe store problemer, men også forurening med fx. vandafvisende nanostoffer kunne tænkes at skabe kaos i naturen.

Misbrug af teknologien. Enhver ny teknologi er selvfølgelig farlig, men faren er større i dag end i atomkraftens barndom. I dag kan du lave nanoteknologi i køkkenet (omtrent). I atomkraftens barndom kunne du ikke lave atombomber i køkkenet, hvilket du kan i dag. Alle har adgang til viden og hjælpeteknologierne, dvs. apparatur, er tilgængelige for rimelige beløb, så enhver terrororganisation eller mellemstor virksomhed kan være med.

Manglende godkendelsesprocedurer. Det største problem i dag er et naivistisk syn på teknologi, videnskab og forretningsliv blandt politikerne. De tror på videnskabens og forretningslivets ufejlbarlighed, selvom forretningslivets målsætning er indtjening uden indsigt i miljøet, hvilket nanoteknikerne heller ikke har, og da staterne ikke tager deres rolle alvorligt, er der ikke opsat troværdige godkendelsesprocedurer, allerhøjest administrative kontrolforanstaltninger, der sikrer at papirarbejdet er i orden.

Hvor møder vi nanoteknologi

og hvordan kommer det til at ændre vores hverdag?

Principielt kan det benyttes alle steder hvor vi har benyttet kemiske midler i forvejen, men også i en masse forbindelser hvor vi har benyttet mekaniske mekanismer. Principielt er der ingen grænser for hvor det kan benyttes, men specielt inden for forurening og genindvinding af råstoffer er der store fremtidsperspektiver.

Litteratur

Klassifikation af tekniske nanopartikler, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Nanopartikler er en meget generel definition, men udtrykket anvendes dog alment til at klassificere især krystalline partikler (nanokrystaller). Det mest velkendte nanopartikel produkt er carbon-black, som der bliver produceret ca. 1.5 millioner tons af om året. Teknisk opdeler man normalt nanopartikler i undergrupper alt efter kemisk type, form eller partiklernes egenskaber. Nogle eksempler er:

I PhysOrg.com findes artiklen “Viruses, start your engines!” om Nanomotorer med udgangspunkt i virus:

Peering at structures only atoms across, researchers have identified the clockwork that drives a powerful virus nanomotor. Because of the motor’s strength–to scale, twice that of an automobile–the new findings could inspire engineers designing sophisticated nanomachines. In addition, because a number of virus types may possess a similar motor, including the virus that causes herpes, the results may also assist pharmaceutical companies developing methods to sabotage virus machinery.

Nanoteknologi på Forsker.net.

Written by Kim Michelsen

5 december 2008 at 22:15

Tv og spil avler mere vold

leave a comment »

I en tidligere Blog, Computerspil gør ikke teenagere asociale, eller?, tog jeg problemet med voldelige computerspil op efter en lidt naiv artikel i Videnskab.dk, hvor de nåede frem til en konklusion, der ikke var belæg for i den videnskabelige undersøgelse, der lå til grund for artiklen.

Nu skriver Jyllandsposten, Uffe Christensen, 27.11.08, om en ny stor Amerikansk undersøgelse, der viser at børn og unge der udsættes for vold via TV, video og Computerspil, har en langt højere risiko for at udvikle voldelig adfærd i tenagealderen.

Undersøgelsens leder, Paul Boxer, siger:

Selv sammenlignet med andre faktorer, så viser vores undersøgelse af vold i diverse medier ofte medfører voldelig adfærd. Generelt er unge, der ikke har været vant til medie-vold, mindre voldelige.

Undersøgelsen, der offentliggøres i Journal of Youth and Adolescence, har interviewet 820 unge, samt deres forældre og lærere. Halvdelen går på high school og den anden halvdel er i forvejen i konflikt med loven. Deltagerne er fordelt på køn og med minoriteter.

Deltagerne er blevet spurgt til deres TV, video, og spillevaner siden de var 7 år, samt til andre ting der kunne tænkes at medføre voldelig adfærd.

Det har vist sig at volden fra medier, inklusive computerspil har væsentlig større indflydelse end andre årsager. Ifølge Paul Boxer:

Der er derfor ingen tvivl om, at vold i medierne har en tydelig og væsentlig indflydelse på aggressiv adfærd“,

Problemet er at ikke udviklede unge forsøger at efterligne hvad de ser i tv, video og voldelige computerspil.

Det mest forbavsende i denne forbindelse er at der er nogen der påstår at børn og unge ikke er påvirkelige af volden fra diverse medier! Det mest kendetegnende ved barndommen er at man er lærenem og hvis man beskæftiger sig meget med vold, ja så er det dét man lærer.

Det at der i den senere tid været meget tale om at undervisningsprogrammer kan være bedre end almindelig undervisning må vel også indikere at computerprogrammer påvirker børn.

I en artikel i fpn.dk (Lisbeth Scharling 02.05.08) skriver de om en anden undersøgelse:

Den er lavet af Ronald Gentile, amerikansk professor i børne- og udviklingspsykologi og sønnen Dougland Gentile, der forsker i mediers påvirkning af unge. Og de har netop offentliggjort resultatet af deres fem måneder lange undersøgelse af 2.500 børn – fordelt på forskellige aldersgrupper på henholdsvis 9, 14 og 19 år.

Grupperne blev bedt om at spille computerspil, der var forskellige hvad voldelighed angår – og i forskellige tidsintervaller af varierende længde.

Resultatet viste klart, at de børn eller unge, der spillede voldelige spil jævnt fordelt over ugen blev mere aggressive end dem, som spiller lige så lang tid, men fordelt på 1-2 gange om ugen.

De, som spiller flere forskellige voldelige spil var også mere aggressive end dem, der kun spillede et enkelt.

Interviewene med deltagerne viste også, at børn og unge, der spiller intensivt, ændrer deres “fysiske” opfattelse af vold. De tolker eksempelvis ofte et tilfældigt skub som værende en bevidst, ondsindet handling.

De kommer i en sindstilsand, hvor de konstant er på vagt og meget mere modtagelige for at opfatte handlinger som aggressive, forklarer Gentile.

Written by Kim Michelsen

2 december 2008 at 14:14

Lagt i Samfund & Politik

Tagged with , , , ,