Kim Michelsen’s Weblog

Et spadestik dybere – afmystificer myterne

“Lektier virker ikke”, eller hvad?

with 7 comments

Det er en af disse overskrifter der popper op med jævne mellemrum og som der sædvanligvis ikke er dækning for i artiklerne. Det er Niels Ebdrup i http://www.videnskab.dk der har skrevet stykket Lektier virker ikke om Flemming B. Olsen fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet, der snart er færdig med et ph.d.-projekt om lektier.

Forskningsprojektet peger på en vigtig pointe: Lektier er ofte for gammeldags, og med mindre de gøres meningsfulde for eleverne, virker de ikke.

»Lektiearbejdet er ikke fulgt med tiden. Pædagogikken i gymnasiet og folkeskolen har ændret sig over de sidste mange år, så den i dag drejer sig om individet. Men lektierne følger stadig det gamle mønster, som de hele tiden har gjort. Alle elever får de samme lektier for, selvom de lærer på meget forskellige måder«

»Man forestiller sig, at lektier skal læses derhjemme. Men dér er læren der ikke, og derfor får nogen elever problemer med at lave deres lektier, fordi de ikke helt ved, hvad de skal med dem. Derfor skal læreren være meget mere klar i mælet, når han giver lektier for: Hvad er det lektierne skal bruges til i undervisningen dagen efter? Og er der nogen ting, som skal nærlæses, mens andre kun skal skimmes?«

Han mener dog, at det bedste ville være, hvis læreren formåede at gøre lektierne relevante for eleverne.

Empirisk grundlag og forskning i indlæring

Det er en lidt firkantet overskrift (EB) der ikke helt er dækning for i artiklen. Der står at der ikke har været forsket i lektielæsning før, hvorfor man ikke kan vide om det virker. Nu er der jo for det første et vist empirisk grundlag igennem årtusinders erfaring og for det andet er der forsket i hvordan mennesker lærer, fx at nogle lærer bedst gennem den mundtlige fremstilling, andre gennem læsning og atter andre gennem at skrive, at afprøve tingene. Her dækker skoleundervisning med lektier jo ganske godt disse indlæringsmåder.

Færdighedsgivende eller forberedende hjemmeopgaver

Der findes typisk to slags lektier, færdighedsgivende hjemmeopgaver, som fx regning og matematik, og forberedende lektielæsning, som fx dansk, historie, mv, som gør at arbejdet i klassen kan koncentrere sig om analysen i stedet for ren fremlæggelse. Personligt havde jeg aldrig lært matematik uden hjemmeopgaver.

Motivation

At det er væsentligt at eleverne er motiverede er en ren selvfølge og på det område adskiller lektielæsningen sig ikke fra skoletimerne. Hvis eleverne er motiverede i undervisningen vil det også smitte af på lektielæsningen og hvis de ikke er motiverede i timerne, så er de det heller ikke ved lektielæsningen, hvor der ikke er nogen til at skubbe dem igennem og hvis eleverne ikke er forberedt til timen, så er der ikke tid til at læreren kan beskæftige sig med emnet på en tilpas dybdegående måde.

Mine egne erfaringer er, at hvis vi ikke kunne se noget formål med det fag vi blev undervist i, så gjorde vi ikke mere, end at vi kunne slippe igennem timen uden at det blev for pinligt. Lektielæsning var noget man gjorde i de første fem minutter af timen, så man kunne få svaret på det obligatoriske spørgsmål hvorefter man var fredet resten af timen. Hvis læreren derimod kunne gøre faget spændende, ja så var lektielæsningen ikke noget stort problem.

Som barn og ung er man motiveret for at lære, hvilket er et resultat af evolutionen, men man er selvfølgelig nødt til at gøre det relevant, spændende og udfordrende, det skal i en vis grad gøres til en leg, der er evolutionens måde at opdrage børn på og for drengene gør det ikke noget hvis der er et element af konkurrence til at øge interessen. Men indholdet skal være relevant og have en kvalitet så det ikke føles ligegyldigt, således at eleverne får en idé om hvad de er gode til og derfor lettere kan vælge den retning de vil gå når de skal videre i livet.

En undersøgelse

Jeg faldt lige over følgende artikel: ‘Pisa: Lektier øger færdigheder i naturfag’ fra Folkeskolen “Der er en klar tendens til, at hvis eleverne bruger tid på naturfagene, så klarer de sig bedre. Hvis de for eksempel bruger fire timer om ugen i stedet for to timer om ugen. Det giver en forskel. Det ser altså ud til at lektier betyder noget”, siger forskningsleder i Anvendt Kommunal Forskning Torben Pilegaard Jensen, der er med til at lave den danske del af Pisa-undersøgelsen.

Så at der ikke er undersøgelser på området er direkte usandt!

Flemming B. Olsens reaktion

Jeg var inde på Flemming B. Olsens hjemmeside hvor han havde skrevet

VELKOMMEN.
Jeg ønsker at debattere: Hvilken effekt har lektiearbejdet på undervisningen og hvilket udbytte har elever af arbejdet med lektier? Kan det traditionelle lektiearbejde afløses af andre arbejdsformer med større udbytte? Hvilke læremidler er gode at anvende i undervisningen?

Da han ikke svarede i http://www.videnskab.dk og han åbenbart ønskede at debattere, så tog jeg indlægget fra http://www.videnskab.dk og satte ind i Lektier, en aktuel debat hvor der var et indlæg+svar i forvejen. Jeg gik derind nogle dage efter og opdagede at mit indlæg var væk, mens det ukritiske indlæg stadig lå der.

Her havde jeg et par kommentarer om dette, men har fjernet dem efter hans kommentar nederst.

Jeg er så bange for at kede mig

Katrine Winkel Holm har i Berlingske skrevet en god artikel om det danske uddannelsessystem, hvor hun causerer over frygten for at børnene skal kede sig

I de sidste tre årtier har det været sådan, at metodisk, systematisk tilegnelse af stof, der kræver selvdisciplin og målbevidsthed at tilegne sig, i stigende grad er blevet yt. Mens hensynet til elevens alsidige, personlige udvikling er in. Alsidig, ikke-kedelig udvikling er vigtigere end tilegnelse af kundskaber, der risikerer at medføre, at eleven kommer til at kede sig.

Angrebet på lektierne skal sikkert ses i denne sammenhæng

Artikel i Information

Information, den 7. december 2007, forsøger også at begrave lektierne med “Forskning dømmer en af skolens helligste køer til slagtebænken” af Annegrethe Rasmussen, hvor Professor Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitet bla. udtaler

“Det er helt rigtigt, at der absolut ingen dokumentation eksisterer for, at lektier overhovedet har en positiv virkning.”

Med baggrund i den manglende dokumentation udtaler han skråsikkert

Eleverne lærer ikke direkte noget af lektielæsning. Og i betragtning af, hvor stor en byrde, det er for mange børn, er det jo slet ikke rimeligt.

Det er en rigtig videnskabsmand, der tør udtale sig så sikkert uden at have noget at have det i, hvilket han efterfølgende viser ved at efterlyse nogle undersøgelser:

“Vi har brug for undersøgelser af det her. Det er jo helt urimeligt blot bevidstløst at fortsætte med lektielæsningen, når effekten ikke kan dokumenteres.”

Men hvad skal vi med undersøgelser, når han ved det ikke virker?

Fordomme

Men ikke alle fra Danmarks Pædagogiske Universitet udtaler sig med samme skråsikkerhed, Lars Qvortrup, rektor for DPU, får lov at komme med et par indvendinger:

“Der eksisterer nogle fordomme om lektier lidt lige som, nogen har det med gruppearbejde. Det skal jo ikke bruges uden overvejelser, men lektielæsning har nogle andre effekter end bare, om man nu kan lære stærke verber udenad. Selvkontrol, disciplin og det at tilegne sig nogle arbejdsredskaber som evnen til at sætte sig ned og koncentrere sig om en opgave, selv om der er andre fristelser i farvandet. Jeg er helt sikker på, at der er positive sideeffekter forbundet med lektier, så længe det ikke bare er en bevidstløs besked om at ‘i morgen skal alle læse side 18-64.’ Man skal som lærer naturligvis overveje den pædagogiske ide bag lektielæsningen som integreret i forskellige og differentierede arbejdsformer i skolen.”

“Eksempelvis er det en udmærket måde at tilegne sig noget baggrundsmateriale på. Hvis man f.eks. skal diskutere et eventyr af H.C. Andersen i timen, ja så er det da fint, at alle har læst eventyret derhjemme, så man ved, hvad man taler om. Fortolkningen og hjælpen til at forstå eventyret foregår så i klassen. Det har ikke noget at gøre med terperi.”

John Ingerslev Jensen er folkeskolelærer fra Allerød nord for København siger også til Information:

“Man svigter eleven, hvis man ikke stiller krav. Hvis budskabet bare bliver, at ‘lektier, det laver vi ikke’, så er det de svageste, der svigtes, dem, som har brug for, at der holdes fast i dem og stilles nogle krav.”

9. klasse gik til studentereksamen

Det følgende havde ikke kunnet lade sig gøre uden en kombination af motivation og lektielæsning:

På Køge Private Realskole synes skoleleder Knud Erik Behrens, det er skrækkeligt, hvis hans elever går rundt og keder sig, så her starter eleverne med engelsk, tysk og fransk fra 0. klasse – så hvad var mere naturligt end at sende skolens dygtigste 8. og 9. klasses elever til studentereksamen i matematik. Og dem fra niende bestod med et gennemsnit på 8,5. Landsgennemsnittet er 5,3, fortæller Politiken. dr.dk/P4 Sjælland

7 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. Hej Kim
    Jeg har fundet din blog og læst dit indlæg med meget stor interesse. Jeg må sige, at jeg er fuldstændig forvirret over, at jeg skulle have fjernet dit indlæg på min hjemmeside. Det kunne aldrig falde mig ind, da jeg jo netop ønsker at optimere debatten – så desto flere synspunkter, desto mere debat. Nu når jeg alligevel er her, så kan jeg tænke mig at kommentere nogle få ting. Når jeg siger, at der ikke er nogen undersøgelser, der viser lektiers effekt, så mener jeg en større, både kvantitativ og kvalitativ undersøgelse indenfor alle fag, elevtyper, sociale baggrunde osv. Det er rigtigt, at der findes mange individuelle erfaringer med lektiearbejdet, men der findes ikke en mere videnskabelig forskning, der kan kaste lys over lektiearbejdets nytte og funktion. Det kunne være interessant med et sådant grundlag for at diskutere, hvordan skolearbejdet kunne gøres mere tidssvarende og imødekomme et stort ønske om at forbedre vilkårene for læring. I min egen forskning viser resultatet at lektiearbejdet er rutinepræget, og et resultat af vanetænkning, hvor meningen ikke altid er krystalklart for eleverne. Efter min tilgang til læring er meningen med arbejdet et fundament for at det er motiverende at beskæftige sig med noget – derfor også mening med lektiearbejdet. Det skal tilføjes at mening forstår jeg ud fra begreberne: relevant, anvendeligt og nødvendigt.
    Jeg håber da fortsat at debatten kan fortsætte.
    Mvh
    Flemming B. Olsen

    Flemming B. Olsen

    16 oktober 2008 at 17:19

  2. Hej Flemming,
    Problemet er at du får denne overskrift “Lektier virker ikke” op på forsiderne. Det giver selvfølgelig en masse forbigående opmærksomhed, men det vil over tid være med til at afskaffe lektielæsningen, uanset hvad du når frem til med din forskning.

    Når jeg siger, at der ikke er nogen undersøgelser, der viser lektiers effekt, så mener jeg en større, både kvantitativ og kvalitativ undersøgelse indenfor alle fag, elevtyper, sociale baggrunde osv.

    Problemet er, at selv om du laver en STOR undersøgelse, så vil den alligevel bestå af en række mindre undersøgelser, da de forskellige fag kræver forskellige undervisningsmetoder 1). Det er derfor forkert at afvise/ignorere den eksisterende forskning, som værende uinteressant, fordi den har været koncentreret om specifikke områder.

    Omkring forskning i lektiers nytte så er ovenstående ‘Pisa: Lektier øger færdigheder i naturfag’ et eksempel på eksisterende forskning.

    Den vigtigste faktor i lektielæsningen er lærerens evne til at motivere eleverne i timerne. Jo større begejstringsfaktor des flere minutter bliver der brugt på lektier.

    Så et forskningsprojekt, der stiller skarpt på lektielæsningen alene, vil give et misvisende resultat; kun betragtet som en del af undervisningens helhed kan man forvente at få et retvisende resultat.

    Til gengæld vil jeg hilse et forskningsprojekt velkomment, der kan anvise veje til motivering af eleverne til at finde og styrke deres egne stærke og svage sider, så de får en chance for at vælge rigtigt på deres fremtidige livsbane. Jeg havde en samtale med Ilya Prigogine for nogle år siden og vi var enige om at vi spilder vores menneskelige ressourcer ved ikke at give de unge mulighed for at finde og udvikle deres evner. TV2 har et rimelig interessant eksperiment igang i øjeblikket og det peger i den rigtige retning.

    Et andet problem er at de intelligente og de med rimelig kulturel ballast nok skal klare sig, selvom lektielæsningen bliver afskaffet, de intelligente behøver ikke forberede sig hjemme (bortset fra skriftligt) og de der har en kulturel ballast skal nok blive forberedt alligevel, men resten vil blive tabere.

    Selvom man erstatter lektielæsningen med flere timer i skolen, vil det sandsynligvis bare gøre eleverne mere skoletrætte og på et tidspunkt vil det blive sparet væk af politikerne, uden kompensation.

    Mvh. Kim

    1) Fx. Matematik, fysik, dansk, geografi, biologi, sprog, både mundtligt og skriftligt, undervisning som lektier.

    kimmmichelsen

    17 oktober 2008 at 14:54

  3. Hej Kim
    Jeg har haft travlt med undervisning og foredrag om lektier, så derfor kommenterer jeg først nu. Min korte kommentar er, at mit projekt er, at sætte debat om hvorvidt den store mængde af lektiearbejde i virkeligheden giver læringseffekt for især nogle bestemte grupper af elever. Disse grupper af elever kan man kalde svage eller man kan kalde dem for anderledes lærende i forhold til den praksis som de bliver udsat for i skolen. Og i den forbindelse tænker jeg på de institutionaliseret praksis, hvor læring består af en lærebog og lektier, som består i at skulle reproducere et stof fra lærebogen. Det er samtidig en læring som består i at de lærende elever har vanskeligheder med at afkode de forventninger og krav der er til at forstå læringen. Mit projekt består i at undersøge, hvilke orienteringer og forståelser der skal til for at undervisere skal ændre praksis for at imødekomme de elever, som har vanskeligt ved at afkode hvad lektiearbejdet egentligt går ud på, og hvordan de skal konstruere en mening i arbejdet.
    Det kan være at overkrifterne i medierne er misvisende – men sådan foregår en mediepraksis i dag. Og det er jeg for såvidt imødekommende overfor, da det giver mig mulighed for at komme ud med mit budskab – måske ikke i den store offentlighed, så dog i de pædagogiske institutionelle instituoner.
    Mvh
    Flemming

    Flemming B. Olsen

    7 november 2008 at 0:11

  4. Jeg er helt klar over at det er svært at få sit budskab igennem den støj der er i medielandskabet; hvad jeg beklager er at intet af det du har anført som dine mål under kommentar 3. fremgår af artiklerne, der fremstår meget firkantet som at lektielæsning ikke fungerer. Diskussionen kommer aldrig i nærheden af en afbalanceret faglig diskussion og de der skal tage beslutningerne, ser kun overskrifterne, evt. artiklen, men ingen af politikerne læser din afhandling.

    Så sandsynligheden for at lektielæsningen bliver afskaffet helt er stor, specielt hvis politikerne kan spare penge ved at lærerne ikke længere behøver forberedelsestid eller rettetid. Eventuelle alternativer til lektielæsningen, som du måtte anføre i en afhandling, vil aldrig blive gennemført enten fordi de ikke hører om det eller fordi det koster penge.

    Resultatet kan meget vel være at de dårligst stillede elever nu bliver endnu dårligere stillet, ligesom gruppen af funktionelle analfabeter vil vokse.

    Kim Michelsen

    7 december 2008 at 15:54

  5. Hej Kim.
    Jeg går på ordrupskole, og jeg har et procjekt som handler om får og imod lektier. Du har jo rigtig meget om imod lektier, men jeg ville spørge om du havde noget om for lektier. Kan du lige vende tilbage.
    Vh. Leise.

    Leise

    17 november 2010 at 10:32

    • Hej Leise,
      Prøv at tale med en bibliotekar, jeg har læst en bog der stiller sig kritisk til den undervisningmetode som har kørt siden 1968 og som er hovedeksponenten for den lektiefri skole, som Flemming Olsen er fortaler for.

      I PISA undersøgelsen for København står der (http://www.tosprogede.kk.dk/upload/publikationer/folkeskolen/pisa_koebenhavn_rapport_sammenfatning.pdf):
      1 [Lektiemængden i dansk ligger typisk i området 1-3 timer om ugen, og pigerne bruger markant mere tid på lektier.]
      2 [De tosprogede bruger mere tid på lektier end danske elever,]
      3 [og den højeste lektiebyrde ligger på de etniske frie skoler.]
      4 [De svagest præsterende elever bruger absolut mindst tid på lektier,]
      5 [mens de stærkeste elever ligger på et middelt niveau, hvad tid til lektier angår.]
      6 [Ca. en fjerdedel af eleverne dyrker aldrig frivillige læseaktiviteter,]
      7 [og drengenes andel i denne gruppe er dobbelt så stor som pigernes.]
      8 [Tosprogede læser mere end dansksprogede elever,]
      9 [ligesom læseaktiviteten er højest for elever på etniske frie skoler.]
      10[Der er ingen sammenhæng med læsekompetence i PISA ud over, at eleverne, som aldrig læser, klarer sig markant
      dårligere end andre elever.]
      11[Omkring halvdelen af eleverne føler ingen lyst til at gå i boghandel eller på bibliotek,]
      12[og også på dette felt er der en overordentlig markant forskel mellem drenge og piger – i pigernes favør –
      13[ligesom de tosprogede og eleverne på de etniske frie skoler er mest positive.]
      14[Der er en stærkt statistisk sammenhæng mellem positiv holdning til boghandel og bibliotek og godt læsestandpunkt.]

      Punkt 4 og 5: Her kan man se at der er en sammenhæng mellem lektielæsning og standpunkt.
      Punkt 10. Personer der ikke læser klarer sig markant dårligerer end andre elever, hvilket vil sige at hvis man kunne motivere dem til at lave deres lektier ville de klare sig bedre.
      Punkt 7 og 12: Det fremgår at pigerne laver væsentlig flere lektier end drengene og de læser væsentlig mere, så burde de ifølge ovenstående også være væsentlig bedre end flertallet af drengene.

      Der er en gruppe her der diskuterer problematikken, du kan muligvis få nogle ideer: http://dindebat.dk/teenageborn/617756-lektier-og-karaktere-i-7-klasse-3.html

      Mvh. Kim

      Kim Michelsen

      17 november 2010 at 14:35

    • Jeg var inde på bibliotek.dk og fik tilsendt en artikel: “Lektier under debat” af Henning Egelund i Tidens skole, Årg. [85], nr. 5 (1983): https://kimmmichelsen.files.wordpress.com/2010/11/scan21.jpg
      Den indeholder en undersøgelse du burde kunne bruge.

      Kim Michelsen

      24 november 2010 at 15:46


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: