Kim Michelsen’s Weblog

Et spadestik dybere – afmystificer myterne

Computerspil gør ikke teenagere asociale, eller?

leave a comment »

Det er også en af de her uunderbyggede overskrifter der dukker op med jævne mellemrum og hvor det er en god idé at grave et spadestik dybere. Og hvis man læser artiklen og evt. rapporten, ja så betyder det faktisk at computerspil er skadelige for børn hvis man ikke sørger for at de spiller de rigtige spil.

Artiklen “Computerspil gør ikke teenagere asociale” er skrevet af Niels Ebdrup i http://www.videnskab.dk.

Forældre behøver ikke at være urolige for, om deres børn udvikler sig til asociale særlinge af at spille computer.

»Tre fjerdedele af teenagerne spiller faktisk med andre mennesker. Enten online eller sammen fysisk. Og teenagere, der dagligt spiller computer, taler lige så meget i telefon, e-mailer og bruger tiden efter skole sammen med en ven ansigt til ansigt, som dem der bruger mindre tid på spil,« siger seniorforsker Amanda Lenhart

Undersøgelsen involverer 1102 teengere i alderen 12-17 år. Den viser, at 99 procent af drengene og 94 procent af pigerne, uanset social baggrund, spiller computerspil.

Spillene, som engagerer teenagerne socialt, er både belærende spil som ‘Food Force’ og ‘Dafur is Dying’, såvel som populære, klassiske spil som ‘Civilzation’.

  • 52 procent af teenagerne spiller spil, hvor de skal tage stilling til moralske spørgsmål.
  • 47 procent spiller spil, hvor de tager stilling til, hvordan et samfund skal fungere.
  • 40 procent spiller spil, hvor de lærer om sociale forhold.

Men selvom computerspil kan være et positivt indslag i hverdagen, er ikke alle spil lige gode for unge at spille. Det er især de voldelige spil, som børnene bør undgå, mener Amanda Lenhart. Hun anbefaler derfor, at forældre involverer sig i, hvilke spil deres børn spiller.

»De spil som er vurderet til at være til store børn eller voksne indeholder generelt intens vold, blod og grumhed.« siger Amanda Lenhart.
»Vi siger til forældre, at de skal være opmærksomme på de spil, deres børn spiller. De skal holde øje med, hvad der foregår i spillene og forsøge købe deres børn spil, som giver mulighed for, at de gør sig samfundsmæssige erfaringer,« siger Amanda Lenhart.

Den originale artikel er her Computer games drive social ties

Hvis man ser i teksten er der ikke dækning for overskriften, selv om den forsøges drejet hen til at det er socialt lærerigt at spille computerspil.

De konstaterer »Tre fjerdedele af teenagerne spiller faktisk med andre mennesker.«, det er da glædeligt, men også forventeligt, men hvordan står det så til med de resterende? Indsat i en normalfordeling, er det et meget stort tal, hvorfor der burde være nogle kraftige ekstremer.

Det kunne være interessant at vide hvordan de ovennævnte procenter er fordelt:

Et gæt kunne være at det er den samme gruppe der bevæger sig inden for disse spil, mens Warcraft entusiaster bevæger sig i et andet segment.

Umiddelbart er der en række spørgsmål der melder sig:

  • Kan et og samme spil være klassificeret i mere end en gruppe?
  • Er der en vurdering af kvaliteten i disse spil?
  • En anden ting er, kan vi stole på de svar undersøgelsen bygger på? Børn er ikke dumme og er særdeles dygtige til at give de svar de ved de voksne er mest glade for, hvilket er en af årsagerne til at det kan være svært at være ‘opdrager’.
  • Findes der en videnskabelig undersøgelse der følger børn senere i livet?
  • Er der nogen forklaring på det relativt nye fænomen hvor unge mennesker dræber sine klassekammerater og lærere?

Undersøgelsen

Umiddelbart er der intet i “Summary of Findings at a Glance” der siger at teenagere ikke bliver asociale. Undersøgelsen giver nogle iagttagelser, som at voldsspil og lavindkomst hænger sammen, men der er ikke nogen egentlig bevisførelse for at computerspil ikke påvirker grupper af børn i negativ retning.

Amanda Lenharts rapport om computerspil og teenagere fra ‘Pew Internet & Amarican Life Project’ (på engelsk) (pdf)

Konklusion

Ud fra artiklen, der fortæller at forældre skal sikre sig at spillene er ok, må vi konkludere at

Hvis børnene kun spiller de pædagogisk rigtige spil, tager de ikke skade.

Siden det er nødvendigt at forældrene skal vælge spillene ud må vi konkludere at

Børnene kan tage skade af de pædagogisk uforsvarlige spil.

Anden litteratur

Computerspil ødelægger sociale relationer

Der er en klar sammenhæng, mellem den tid unge mennesker bruger på at spille computer, og hvor godt et forhold de har til venner og familie. Jo mere spillen computer, jo ringere forhold til venner og familie. Eller i hvert fald, jo mindre tid til at pleje forholdene.

Written by Kim Michelsen

9 oktober 2008 hos 15:21

Lagt i IT, Samfund & Politik

Tagged with , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: