Mette Elstrup Steeman. Ph.D. og overinspektør ved Museum Sønderjylland, Afdeling for Naturhistorie og Palæontologi, svarer:

Faktisk er det reglen og ikke undtagelsen, at velfungerende organismer overlever. Der findes således både encellede dyr, gopler, hajer, padder, krybdyr osv., der i store træk har beholdt en kropsform, som i vores udviklingslinie vil kaldes for oprindelig.

Forklaringen er ganske enkelt at de har fundet en opskrift, der virker! En meget effektiv kropsbygning, som kan klare skærene igennem foranderlige tider. Derfor forandrer formen sig ikke.

I virkeligheden kan man sammenligne evolutionen med træning af et neuralt netværk eller optimering af funktioner med mange variable, på et eller andet tidspunkt vil systemet lægge sig nogenlunde fast på nogle mere eller mindre optimale minima, evt. med skift mellem et par lokale minima, og det kan man sådan set også forestille sig med jordens højere dyreliv, kun store katastrofer hvor højt udviklet dyreliv udslettes vil give plads for ny markant udvikling.

Udviklingsmæssig stilstand

Er vi i dag i en situation som ved sidste katastrofe, at udviklingen stort set er gået i stå, at alle arter i dag, bortset fra mennesket, er stærkt specialiseret til et givet habitat og at denne specialisering gør det vanskeligt for disse arter at indrette sig på ændringer af lidt større art.

Krokodillen som overlever fra en tidligere udviklingsperiode

Krokodillen er et interessant eksempel, et dyr der i en foregående udviklingsperiode fandt sin grundform og udfyldte sin niche. På det tidspunkt kan man gætte på at dyreriget havde fundet en art ligevægt hvor der måske nok var lidt bevægelse i forskellige lokale minima, men stort set havde alle fundet deres niche i en rimelig statisk verden. På et tidspunk sker der en kraftig ændring, hvilket kan være følgen af et gigant meteornedslag, der medfører at store mængder af dyr uddør som resultat af de ændrede livsvilkår. Kun få af de eksisterende dyrearter er så robuste at de kan overleve under de nye forhold og hertil hører krokodillen. Den kan stort set uden tilpasning beholde sin niche, de nye dyrearter tilpasser sig dens plads i naturordenen.

Krokodillen har skabt en kampvogn der kan leve under mange forhold, men den kan ikke umiddelbart simpelt aflære et sæt overlevelsesmekanismer og tillære sig et andet inden for en overskuelig tidsperiode, for hvis den kunne det havde der eksisteret flere og nyere varianter end der gør. Den har nok også for let ved at finde et egnet habitat. Krokodillen er bundet til formering ved nedgravning af store mængder æg, hvoraf kun de hurtigste overlever, dvs. at den udvælgelses parameter der har været med til at forme krokodillen den er der stadig, så der er intet incitament til at ændre krokodillen.

Pattedyrernes udviklingsperiode

Det er interessant at det ikke var de stærkt dominerende dyrearter der også blev dominerende i den nye udvikling, men de var sandsynligvis så specialiserede at de havde svært ved at omstille sig. Det var de varmblodige dyrearter, der på det tidspunkt levede i skyggen af det eksisterende dyrerige, som pludselig eksploderede i en ny udvikling. En del af denne udvikling fremmedes af en ny parameter, yngelpleje, som frigjorde ressourcer til yderligere specialisering. Jo mere udviklede dyr er, des mere yngelpleje er der. Fuglene har yngelpleje og pattedyrerne har det i endnu højere grad. Jo mere yngelpleje des større mulighed for senere og mere sofistikeret specialisering. Menneskene er ekstreme i den henseende, både i årstalsmål og i måde. Bortset fra fødeindtag stilles der ikke overlevelsesmæssige krav til børnene i barndommen, der trænes motorik, kulturelle færdigheder og tænkning, men behovene skifter afhængig af kulturen, og det hurtigere end den biologiske selektion kan indstille sig, hvorfor omstillingsberedthed belønnes. Og det betyder at mennesket stort set ikke har behov for at specialisere sig biologisk.

En til krokodillerne tilsvarende højtudviklet dyregruppe fra pattedyrernes udviklingsperiode er kattedyrerne, der har udviklet sig både som individuelle jægere, som kollektive jægere, som træjagende og som hurtigløbende jægere. Det interessante er her at lige så specialiseret som kattene er lige så uspecialiseret er mennesket.

Katten kan ikke overleve på sydpolen, men mennesket kan, og årsagen til at vi kan er netop fordi vi biologisk set er uspecialiserede, vores uspecialiserede hjerne gør at vi kan bruge hjernen rimelig frit, det samme gælder hænderne. Principielt burde det være muligt for menneskene at overleve på Mars og Månen, mens kattedyrerne ikke engang vil kunne få idéen.

Genetisk eller kulturel evolution

Der er to metoder for adfærdsstyring, hard wired eller programmed, dvs. medfødt eller tillært. Jo mere der er medfødt, dvs. hard coded eller genetisk bestemt, jo færre frihedsgrader, til gengæld er der behov for mindre yngelpleje. Jo mere der er tillært, des mindre betyder generne og des mere betyder opdragelsen og kulturen, jo flere frihedsgrader og jo hurtigere omstillingsevne. Hvad naturen kræver enorme tidsrum til kan kulturen ændre på halve generationer.

“95 procent af danskerne er retlinede, socialt bevidste og ansvarlige borgere, der bekender sig til retsstaten, demokratiet og menneskerettighederne. Danskerne er et folk så anstændigt og menneskevenligt, som man finder det på kloden. Måske det var på tide at indstille hadekampagnen mod den danske befolkning og i stedet støtte og fremme integrationen og fællesskabet“.

Jeg faldt under en søgning over teksten hos Ulla Nørtoft Thomsen og der behøves egentlig ikke tilføjes mere.

Asger Aamund hører til den lille gruppe af mennesker hvor den sunde fornuft er fremherskende.

Jeg skrev en mail til en god bekendt og lærer for at få lidt at hvide om hvor man kan se læseplaner og pensum henne. Han gav mig en reference til “Nye Fælles Mål 2009” på undervisningsministeriets hjemmeside.

Det var interessant læsning, læseplanerne blev beskrevet helt ned i den pædagogiske detalje, og jeg skrev følgende svar i min tak for linken:

Jeg har virkelig ondt af dig og lærerstanden i almindelighed; det vælter ud med ord og atter ord, som det må tage evigheder at komme igennem. Og den pseudovidenskabelighed det hele pakkes ind i…

Sådan rent principielt så skulle det ikke være nødvendigt at beskrive andet end et fagligt mål, da lærerne jo har fået den fagdidaktiske baggrung på seminariet og de der ikke har, burde få den ad anden vej.

Vores samfund, eller rettere sagt hele den vestlige verden lider af mistillid til det enkelte menneske, der skal detailstyres ned i de mindste enkeltheder, selvom personerne er uddannede og professionelle i det de arbejder med.

Selvbestemmelsen flyttes længere og længere op i hierarkiet. Selvfølgelig er der enkelte der ikke kan finde ud af det, men det bør løses i hvert enkelt tilfælde og ikke degradere hele området.

Rent personligt har jeg lidt ondt af børnene, det virker på mig som om alt er blandet sammen i en surdej, hvilket måske kan øge underholdningsværdien, men ikke nødvendigvis øge succeserne.

Jeg havde i sin tid stor fornøjelse af matematik, fysik og tildels regning, og så videre over over geografi, biologi, dansk og til sidst og på sistepladsen tysk. Matematik var helt klart succesoplevelse nr 1 og tysk det absolut modsatte og for andre var det modsat, nogle var gode til regning, men gik i sort over matematik. Når matematik og regning nu sammenblandes begrebsmæssigt og i praksis, mindskes mulighederne for at få en succesoplevelse for en del af eleverne og det giver færre der vil vælge matematiske retninger i den videregående uddannelse.

Folkeskoleuddannelsen er på en vis måde videnskabeliggjort (pseudovidenskab), men da kun en lille del af eleverne har evner i den retning tenderer det voldtægt af resten af eleverne.

Denne tendens til at sammenblande fagene gør det vanskeligere at relatere ens kunnen til de valgmuligheder, der findes efter folkeskolen, ligesom det kan være svært at fordybe sig i enkeltfag, når grænsen mellem fagene forsvinder.

En yderligere belastning er alle de irrelevante opgaver, for undervisningen, der lægges ind, som “timeløse fag”, familieplanlægning, færdselslære, forebyggelse af vold og AIDS, advarsler mod nikotin, narko, alkohol, kønssygdomme, mmm.

Med den korte tid der er i en ‘time’ er der ingen mulighed for egentlig fordybelse.

Referencer

Videnskabeliggørelse

I Aktuel Naturvidenskab 2/1999 er der en artikel om Kirsten Paludans Rapport: “Rapport om projektet Naturvidenskabsopfattelse og uddannelsesvalg.”

70% kan ikke tænke “naturvidenskabeligt” I følge Piaget gennemløber alle normale mennesker dette “program” for tænkningen, og således giver det ikke som sådan nogen forklaring på den todelte holdning til naturvidenskab hos gymnasieeleverne.
I perioden 1974-80 lavede de engelske naturfagslærere Shayer og Adey imidlertid en stor undersøgelse af 15.000 engelske skolebørn i alderen fra 6-16 år, som blev stillet Piagetopgaver.
Og denne undersøgelse viste, at kun 30% af de 16 årige faldt i det såkaldte formelt-operationelle stadium (se figur). Med andre ord var kun 30 % af skolebørnene istand til at tænke abstrakt på det naturvidenskabelige område, og kun omkring 5-10 % havde nået et fuldt udviklet stadium af denne fase. Analyserer man kurvernes forløb er det tydeligt, at alle kurver flader ud, når børnene er blevet 16 år. Groft sagt kan man sige, at kan man ikke tænke fomelt-operationelt som 16 årig, kommer man sandsynligvis aldrig til at kunne det.

Historie over udviklingen

Henning Fonsmark har skrevet en historisk gennemgang af dansk skolepolitik og om hvordan læreren blev kørt ud på et sidespor.

Henning Fonsmark “Kampen mod kundskaber”
Et kritisk essay om en hovedstrømning i dansk skolepolitik,
Gyldendal 1996, ISBN 87-00-28675-3

I en Kulturkommentar i “Danmarks Biblioteker” skriver Sven Ove Gade over det samme emne, bla:

I samarbejde med ni ganske almindelige folkeskoler spredt over hele landet lod vi 265  9. klasses elever komme til prøve i en tekst for 5.‑6. klasse. Det viste sig, at 27 ud af 100 elever ikke forstod teksten. Standarden var så lav, at de vil blive hægtet af i mange andre fag end dansk. Læg så vel mærke til, at vi taler om børn i 9. klasse, altså elever som snart skal videre i uddannelsesforløbet.

At det ikke kun er rammerne at det er galt med kan man forstå ud fra Dansklærerforeningens udgivelser. I “Fælles mål” der giver en historisk og fremtidsorienteret indblik i danskfagets mål, refereres Peter Heller Lützen: Danskfagets danskhed (2002) Dansklærerforeningen, med bla:

Men det nationale er en konstruktion der ikke længere fungerer, hvorfor danskfaget er ved at nedlægge sig selv som dansk fag. Det er ved at blive et internationalt kulturfag (samme side 7). For at redde faget må fagets mål derfor være at undergrave danskheden.

Det gør det klart ikke lettere at planlægge en undervisning med mål af denne type.

Eksempler på tilstanden

Man har forsket i Victoriatidens litteratur og samfundsudvikling og alt tyder på at litteraturen har været med til at fremme udviklingen af samfundet. Muligvis kan der her være en sammenhæng med at de ikke litterære samfund som fx i mellemøsten og hen over Iran, Pakistan og Afganistan har været gået i stå i århundreder, ligesom det gælder Kina i perioden efter kulturrevolutionen.

Egentlig burde der ikke være noget underligt i det, men vi har en uendelig diskussion om, hvorvidt bøger, film, computerspil, og lignende medier påvirker børn eller ej; de såkaldt progressive, der er spændt for underholdningsindustriens vogn, påstår jo at man ikke påvirkes af diverse medier.

Indtil vi kunne tale og overføre viden fra generation til generation blev vores udvikling styret af generne, men efter vi kan overføre viden fra menneske til menneske har kommunikation styret den menneskelige udvikling på jorden. I starten var det selvfølgelig historier fortalt over bålet, der gjorde at i hvert fald nogle i den næste generation slap for at begå allerede kendte dumheder.

Religionerne blev en organiseret form for vidensoverførsel, der pressede udviklingen videre frem. Sammen med religionen voksede kunstarterne og ud af religionen voksede i vesten så humanismen, videnskaberne og de demokratiske styreformer.

I de sidste 40 år er vold og dumhed vokset så selv børn render rundt med knive om natten og slår hinanden og andre ihjel. Før i tiden kunne man gå alle steder på alle tider af døgnet uden at behøve at frygte noget.

Se desuden

• Tv og spil avler mere vold
• Computerspil gør ikke teenagere asociale, eller?

Undertitlen

Ny forskning viser, at seksuel tiltrækning, forelskelse og kærlighed er ren og skær kemi lige fra det første interesserede øjekast til amen i kirken.

skyder væsentlig over forsøgets resultater.

Og videre

»Hjernescanninger viser, at der opstår en vældig aktivitet i bestemte områder af hjernen, når vi rammes af amors pil, og aktiviteten er en følge af, at der er gang i kemien. Uanset om det er seksuel tiltrækning, forelskelse eller kærlighed, så er der tale om følelser, der fødes af et kompliceret samspil af hormoner, neurotransmittere og hjerneområder,« siger overlæge Troels W. Kjær fra Neurofysiologisk Afdeling på Rigshospitalet.

Det nævnes dog at det er krybdyrhjernen der påvirkes:

»Kærligheden er ustyrlig. Vi kan ikke selv bestemme, hvem vi vil forelske os i. Følelserne opstår i nogle centre i den primitive del af vores hjerne, og dem har vi ingen indflydelse på,« siger Troels W. Kjær.

Der kommer også et men, der dog ikke påvirker resten af artiklen:

»Efter et stykke tid kan synet af din kæreste ikke længere udløse dopamin hos dig. Men hvis det er lykkedes dig at opbygge et tæt og stærkt forhold til din kæreste, mens du var forelsket, så er der en god chance for, at det kan overleve,« siger Troels W. Kjær.

Hvis man når at få udviklet et godt sexliv, vil der igen blive udløst udløst kemi og forholdet vil vare ved. Der er ikke rigtigt plads til andet end kemi i den artikel:

Under forelskelsen har urhjernen opmuntret de to elskende til at være så tætte på hinanden som muligt, og det fører til masser af sex. Jo mere desto bedre. Det er der også en evolutionær grund til, for hvis samlejet kulminerer i orgasme, bliver kroppen oversvømmet med en særlig slags hormoner kaldet endofiner, der på samme måde som morfin gør os behageligt afslappede.

Samtidigt udløser den tætte kropskontakt en ordentlig portion af kærlighedshormonerne oxytocin og vasopressin, der får os til at føle os knyttede til vores partner.

Der er egentlig ikke noget nyt i denne artikel. Man beviser at krybdyrhjernen er styret af tiltrækning gennem kemiske stoffer, dog uden at tage hensyn til at der også indgår andre ting, som syn og lyde. Det gælder for dyrene og der gælder også at forhold mellem hanner og hunner i dyreverdenen ikke holder særligt længe, i hvert fald for de fleste arters vedkommende.

For at kunne bevise noget, udover dette primitive lag, bør man lave undersøgelser af hvordan ‘kemien’ er mellem par, der har levet sammen i få til mange år, om det også gælder at det er kemien der har ført dem sammen eller om det er andre ting og evt. hvor lang tid kemien alene kan holde mennesker sammen.

Bevidstheden

I hvor høj grad manipulerer underbevidstheden med bevidstheden gennem disse signalstoffer og kan bevidstheden overrule disse signaler?

I Tor Nørretranders ”Mærk Verden” hvor han postulerer at det er underbevidstheden der tager beslutningerne, så hviler hans konklusion på et fejlagtigt grundlag. Hans postulat er at fordi armen bevæger sig før end den får en besked fra bevidstheden, så er det underbevidstheden der styrer mennesket og ikke bevidstheden. Der kan gives flere andre forklaringer på samme iagttagelse og de bygger på at vores hjerne har forskellige signalveje med forskellige hastigheder.

Vores syn har flere adgangsveje, hvoraf en går til bevidstheden og en til krybdyrhjernen. Ved ulykker/sygdom er det sket at forbindelsen mellem syn og bevidsthed er afbrudt, mens forbindelsen fra syn til krybdyrhjernen stadig var aktiv. Det medførte at personen ikke kunne se, men stadig kunne gå uden om forhindringer fordi krybdyrhjernen kunne reagere på synsindtrykkene.

Et eksempel på at det ikke er underbevidstheden der tager beslutningerne er følgende eksempel:

Du taber en skarp kniv, og krybdyrhjernen sender et signal om at du skal gribe kniven, hvilket går ekstremt hurtigt. Det skyldes at krybdyrhjernen får billedsignalet hurtigere end bevidstheden, fordi en frontend til bevidstheden først skal bearbejde billedet, før bevidstheden får billedet. Hvis man er heldig, kan bevidstheden nå at give kontrasignal inden hånden lukker sig om klingen, så man undgår at skære sig.

Med andre ord, så er krybdyrhjernen hurtigst, men den kan styres fra bevidstheden.

Litteratur

Sybille Hildebrandt

har før stået for lignende overskrifter:  “Jagten på nydelse styrer alt hvad vi laver“.

I  Ny viden om pandelappen: derfor gider kvinder ikke sex skriver hun om den del af hjernen der interfacer bevidstheden: Pandelappen og dens indflydelse på beslutningstagningen. I denne artikel, nævnes rent faktisk at pandelappen styrer mennesket, men at i tilfælde af katastrofer, som Scandinavian Stars forlis, kan krybdyrhjernen overrule bevidstheden, men at det ikke er normen:

Pandelappen gør os civiliserede
I ekstreme tilfælde kan vi dog blive udsat for så voldsom en oplevelse, at et hav af input vælter ind på lystavlen på én gang. Konsekvensen er, at sikkerhedsmekanismen bliver sat ud af spillet, og at pandelappen lukker ned.

Det var blandt andet det, der skete, da Skandinavian Star sank for knap 20 år siden. Efter skibsbruddet fortalte de overlevende, at de følte, de var en anden person, da ulykken fandt sted – de gjorde nogle ting, som de selv synes var grusomme, og som de nu havde utroligt svært ved at leve med. Da ofrene lå i vandet og forsøgte at komme op i redningsbådene, var det alles kamp mod alle, og nogle pressede andre ned under vandet for ikke selv at gå til.

Erich Harth

En dybdegående læseværdig beskrivelse af hjernen findes i Erich Harth’s bog “The Creative Loop, How the Brain Makes a Mind”.

Da aviserne skal spare penge, så er der mange nyheder der kun kommer i form af et nyhedsbrev fra Ritzau. Jeg har nok syntes at deres nyhedsbreve har været lidt tynde og har tit ønsket lidt uddybende materiale. Men nu faldt jeg over dette nyhedsbrev i Berlingske:

12-årig pige overfaldet af drenge

Tre drenge slog tilsyneladende umotiveret en 12-årig pige og klippede noget af hendes hår af.

Søndag den 7. december 2008, 18:49

En 12-årig pige fik sig en ubehagelig overraskelse, da hun søndag eftermiddag stod af bussen på Dalgas Boulevard nær Roskildevej.

Ved busstoppestedet blev hun overfaldet af tre drenge, der slog hende og klippede noget af hendes hår af, oplyser politiet.

- Pigen var på vej hjem, og der var tilsyneladende ikke foregået noget forud for overfaldet, siger den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi.

Politiet har ikke fundet frem til de brutale drenge, men er interesseret i at høre fra eventuelle vidner til episoden, der fandt sted kort efter kl. 17.

Især en mand med krykker, der skulle have råbt efter drengene, da de mishandlede pigen, har politiets interesse.

/ritzau/

Det umiddelbare indtryk er at børn da også er grimme ved hinanden, men hvad ligger der bag? Umiddelbart er der for lidt oplysninger at danne en mening på, faktisk er oplysningen rent støj, simpelthen uanvendelig.

Den samme meddelelse finder man også hos TV2, TV2 Lorry, Vejle Amts Folkeblad, m.fl.

Danmarks Radio havde taget Ritzaus nyhedsbrev og lavet det til deres egen:

12-årig fik klippet hår under overfald

08. dec. 2008 07.34 København

En 12-årig pige fik sig en ubehagelig overraskelse, da hun søndag eftermiddag stod af bussen på Dalgas Boulevard nær Roskildevej.

Ved busstoppestedet blev hun overfaldet af tre drenge, der slog hende og klippede noget af hendes hår af.

Pigen var på vej hjem, og der var tilsyneladende ikke foregået noget forud for overfaldet.

Politiet er interesseret i at høre fra eventuelle vidner til episoden, der fandt sted kort efter klokken 17.

Især en mand med krykker, der skulle have råbt efter drengene, da de mishandlede pigen, har politiets interesse.

Men den egentlige historie får man i Jyllandsposten. Jeg har markeret med rødt hvad der ikke er nævnt i Ritzaus nyhedsbrev.Ritzau vil selvfølgelig undskylde sig med at nyhedsbrevene ikke må være for lange, men den nedenstående tekst kan ikke siges at være lang, på trods af at den indeholder væsentlig information:

12-årig pige overhældt med klister

Af MARIE BERING

Offentliggjort 08.12.08 kl. 09:49 - opdateret kl. 10:49

En 12-årig pige blev slået og fik klippet noget af sit hår af, da hun i går eftermiddags blev overfaldet af tre drenge.

En 12-årig pige blev overfaldet, da hun søndag eftermiddag kort efter kl. 17.00 stod af bus nr. 6A på Dalgas Boulevard ved Roskildevej på Frederiksberg.

Her blev hun omringet af tre større drenge af afrikansk afstamning.

Pigen har forklaret til Københavns Politi, at drengene slog ring om hende, hvor de begyndte at slå og mishandle hende.

En af dem klippede en stor del af hendes hår af med en medbragt saks. Derefter blev hun slået i maven og overhældt med noget hvidt klister.

En mand på krykker, der var vidne til episoden, råbte drengene an, hvorefter de tog flugten.

Gerningsmændene filmede tilsyneladende overfaldet på en mobiltelefon, og politiet betegner den brutale episode som “helt urimelig”.

Politiet har kun sparsomme signalementer af de tre drenge og hører gerne fra personer, der har oplysninger om overfaldet. En af drengene var iført en sort dynejakke, og de to andre var iført hættetrøjer.

Ritzaus behandling af nyheden er enten meget uprofessionel eller også udøves der selvcensur. Spørgsmålet er nu om de aviser, der bringer nyhedsbrevene, udøver censur ved bevidst at bringe dem eller det for dem simpelthen gælder om at få fyldt avisens spalter op for færrest mulig penge.

Jeg må indrømme at jeg er skuffet over Berlingskes behandling af sagen; jeg kan bedre bære over med TV-mediets lave niveau, da man generelt ikke kan forvente mere af dem.

Eksempel på Manipulation

I ingeniøren var der følgende artikel Klimaforskere: Værre opvarmning end nogen simulation kan spå men i An Egregious Example Of Biased News Reporting fra Climate Science: Roger Pielke Sr. Research Group News beskyldes artiklen fra Reuters, som Ingeniørens artikel bygger på, at være ren manipulation for at skabe katastrofestemning og øge oplaget.

These articles are based on statements by Christopher Field, founding director of the Carnegie Institution’s Department of Global Ecology at Stanford University. I have a lot of respect for Dr. Field as an expert on the carbon cycle [I also have worked with him in the past].

However, while he is credentialed in climate science and certainly can have his own opinion, the selection of his statements to highlight in prominent news articles, without presenting counter perspectives by other climate scientists, is a clear example of media bias.

Dr. Fields is reported to have said

“We are basically looking now at a future climate that’s beyond anything we’ve considered seriously in climate model simulations”.

This claim, though, conflicts with real world observations!

For example, Climate Science has recently weblogged on the issue of global warming; see

Update On A Comparison Of Upper Ocean Heat Content Changes With The GISS Model Predictions.

Since mid-2003, there has been no upper ocean global average warming; an observation which is not consistent with the GISS model predictions over this time period.

The recent and current tropospheric temperature data (e.g. see Figure 7 in this RSS MSU data), also show that the global lower tropospheric temperatures today are no warmer than they were in 2002.

The recent global warming is less than the IPCC models predict, and, even more so, in disagreement with the news articles.

Since papers and weblogs have documented that the warming is being over-estimated in recent years, and, thus, these sources of information are readily available to the reporters, there is, therefore, no other alternative than these reporters are deliberately selecting a biased perspective to promote a particular viewpoint on climate.  The reporting of this news without presenting counter viewpoints is clearly an example of yellow journalism;

“Journalism that exploits, distorts, or exaggerates the news to create sensations and attract readers.”

When will the news media and others realize that by presenting such biased reports, which are easily refuted by real world data, they are losing their credibility among many in the scientific community as well as with the public.

Vi vil gerne være et videnssamfund, men vi har et problem. Uddannelsessystemet fungerer ikke, antallet af elever der går videre bliver mindre og mindre og specielt drengene falder fra; mængden af funktionelle analfabeter vokser og vokser.

Der er flere årsager, men den overordnede årsag er manglende motivation og til det er der flere grunde.

I gamle dage var der en vis respekt for læreren og forældrene, hvilket gav en vis motivation til i hvert fald at læse på stoffet. Det er der ikke længere, så det er lærerens og skolens opgave at gøre undervisningen spændende, for ellers tabes de elever der kommer fra bogligt svage hjem på gulvet.

Det gælder at jo mere du ved, des flere spørgsmål kan du stille? Og hvis du ikke ved noget, så stiller du ingen spørgsmål? Så viden er i sig selv motiverende for at få yderligere viden, til gengæld skal den gøres relevant for eleven, gøres anvendelig, så eleven ikke føler det er spild af tid.

Pensum i dag er væsentlig lavere i skolerne end de var for 30-40 år siden, hvilket gør at eleverne ikke stifter bekendtskab med så stort et område af de forskellige fag som før og at de derfor ikke mestrer faget i samme grad som tidligere og derfor ikke får samme tilfredsstillelse ved at arbejde med det. Konkurrencen mellem de mest matematisk orienterede elever, specielt inden for matematik, fysik og regning, var med til at gøre fagene spændende og den konkurrence kommer ikke uden grundviden.

Specielt drengene savner konkurrencemomentet, da de sædvanligvis ikke gider bevæge sig en meter, hvis det ikke interesserer dem, hvorfor der også er så få drenge der søger en højere uddannelse.

For at kunne vælge den rette uddannelse skal man have en idé om hvad man er god til og det kræver at man får en chance til at afprøve sig selv med nogle fag som matematik, regning, dansk, geografi, biologi, fysik, sløjd, mv. på et niveau så det hele ikke bliver ligegyldigt.

Læringsstile

Det virker som om at TV2 projektet omkring Læringsstile på Gauerslund skole kan give folkeskolen det skub der skal til for at den kan få alle med. Det er det ultimative brud med Samlebåndsmodellen, så spørgsmålet er om det kan lykkes at få skolerne med på idéen?

Resultatet et år senere

Situationen er et år efter lige så god som efter de første 100 dage med TV på. Se TV2. Rapport. Skeptikerne er gjort til skamme, den sunde fornuft fik ret.

Århus kommune er med på ideen og fagforeninger er også begyndt at anvende modellen.

Og Læringsstile på Facebook.

Referencer

Her er et par interessante links omkring Læringsstile:

• TV2 Skolen.
• Bertel Haarder besøgte Gauerslund.
  Med videoer fra udsendelserne.
• Gauerslund Skole kom i verdensklasse på 100 dage.
  Forsøget “Skolen – verdensklasse på 100 dage” lykkedes.
  På så kort tid er Gauerslund Skole rykket over 1.000 pladser frem og op i top 100 over Danmarks fagligt bedst præsterende skoler. Det vurderer Hans Henrik Knoop, der er forskningsdirektør ved Universe Research Lab og lektor ved DPU, Aarhus Universitet.
• Læringsstile er godt – men uden engagement og begejstring går det ikke.
  Jeg er overbevist om, at læringsstile spillede en vigtig rolle i arbejdet med at flytte Gauerslund Skole, men jeg er lige så sikker på, at det engagement og den begejstring, der blev udvist på skolen, hvor elever, ansatte, forældre og ledelsen gav den hele armen, også har haft en afgørende indflydelse på det samlede resultat, siger Svend Erik Schmidt.
• Magnus te Pas: Læringsstile eller ej!.
  Læringsstile valgte vi fordi vi synes det er det bedste bud på det begreb vi havde arbejdet med i mange år, undervisningsdifferentiering. Læringsstile giver mulighed for sat tænke anderledes, at være opmærksom på de elever der ikke trives i den traditionelle undervisning. At give læren en bevidsthed om de elever som normalt vil give forstyrringsproblemer, fordi de larmer og ikke kan sidde stille.
• Test din klasses læringsstil.
  Denne test har som udgangspunkt, at alle har deres egen individuelle måde at lære på. Hver enkelt person har visse præferencer, igennem hvilke de lærer bedst. Disse præferencer varierer fra person til person, og de kan i en vis udstrækning ændres med tiden samt med miljømæssige stimuli.
• Læringsstile – Danmarks Undervisningsportal.
  Find din læringsstil og lær at udnytte dine bedste sider og styrke dine svage sider!
• Læringsstile, Sprog og Erhvervskommunikation, Handelshøjskolen i Aarhus.
• Læringsstile indeholder faldgruber.
  »Når læreren har fokus på de ydre rammer omkring elevens læring, er der risiko for, at selve læringen træder i baggrunden og ikke bliver diskuteret«, siger Christian Dalsgaard, ph.d.-studerede ved Center for it og læring på Aarhus Universitet.
• Learning Styles.
  One of the most widely used models of learning styles is the Index of Learning Styles developed by Richard Felder and Linda Silverman in the late 1980s. According to this model (which Felder revised in 2002) there are four dimensions of learning styles.
• The Learning Revolution
  Af Kenn og Rita Dunn, og som beskriver den teoretiske baggrund for Gauerslunde forsøget.
• Ny model for læringsstile
  I samarbejde med Skandinaviens førende forsker i læringsstile Fil. Dr. Lena Boström (leder af Sveriges Lärstilscenter) har eksperter i læringsstile Svend Erik Schmidt og Mariane Schmidt udviklet en ny model.
  Svend Erik Schmidt er kendt som den ekspert, der stod i spidsen for introduktionen af læringsstile på Gauerslund skole.
  Modellen har vi baseret på 10-15 års arbejde med Kenn og Rita Dunn`s læringsstilsmodel i teorien samt stor erfaring i arbejdet med børn, unge og voksne i praksis igennem kursus-, foredrags- og konsulentvirksomhed i hele Skandinavien.
• De leger sig til viden. Video.
  I Haarby og Odense har man taget nye metoder i brug i undervisningen. Eleverne hopper og synger sig til viden.
• Mini læringsstilstest.
  Fra: “Fleksibel læring” af Charlotte Junggren Have, Erhvervsskolernes Forlag, 1999.
• Vidensportalen for Fleksibel Læring. Dafolo.
  Læringsstile.
  Skolens elever lærer på mange måder. Det er enhver pædagog og lærers erfaring. Det er denne tilgang til elevens læring, der kommer til udtryk i teorien om læringsstile og mangesidig intelligens. Vi har kaldt denne tilgang for Fleksibel læring praksis.

• Værkstedskasser. Marianne Borup.
  Denne hjemmeside præsenterer bl.a. værkstedskasser, hvor alle 7 intelligenser og 4 læringsstile kommer i spil. Der er gulvspil, klemmehjul, rutsjebaner og andre sjove aktiviteter, som alle gør læsning og skrivning til en underholdende, udfordrende og social oplevelse.

Min anke mod journalistikken i dag er, at den generelt bruger mange ressourcer på form og meget lidt på indhold. Efter amerikansk mønster, er det fx meget vigtigt at have reporteren stående ude i det fri, regn eller ej og med et for historien mere eller mindre relevant i baggrunden. Det er fuldstændig tåbeligt at velkvalificerede journalister skal bruge så megen tid på at bringe sig i stilling foran en eller anden mindre relevant baggrund for at lave et indslag på 30 sekunder; spild af ressourcer. Men da indholdet betyder mindre, i nogle tilfælde intet, så er det med at få nogle flotte billeder.

En lang række nyheder kunne bringes uden at man nødvendigvis behøvede at ledsage dem med billeder, der typisk ikke giver nogen ekstra information og ind imellem ikke har nogen relevans for historien overhovedet.

En anden form for fyldstof og ligegyldigheder, er de banale spørgsmål, til dette eller hint, til forbipasserende voksne og børn, hvis svar generelt set er totalt uinteressante i forbindelse med den givne historie.

Et andet problem er interviewernes uforberedthed og manglende indsigt i emnet, hvilket typisk giver sig udslag i to slags interviews:

• Den kritiske journalist, der har lært ét spørgsmål, som han i al pinlighed bliver ved med at stille, igen og igen og hvor det stakkels offer er nød til at finde en ny vinkel hver gang, da vedkommende syntes at det er pinligt at gentage sig selv. Det problem har journalisten mærkværdigvis ikke.
• Den ukritiske journalist, der ikke stiller spørgsmål til de mest åbenbare bortforklaringer.

At TV2 News og DR Update (man benytter selvfølgelig engelske navne, det dækker over manglende indhold) har svært ved at fylde deres sendeflade ud med nyheder kan jo ikke undre nogen. Med  de arbejdsmetoder journalisterne i dag benytter, skal vi være glade for bare én god historie om dagen. I mangel af flere puster man så nogle ligegyldigheder op så de kan leve op til kriterierne. Man kunne muligvis få nogle interessante historier hvis man gik et spadestik dybere, specielt i emner der virkelig har betydning for befolkningen.

Aviser og netreportager

En del af mine indlæg tager udgangspunkt i artikler hvor overskrifter og indhold ikke afspejler emnet, fx. resultaterne fra et forskningsprojekt, som fx. “Computerspil gør ikke teenagere asociale”, eller?
eller “Lektier virker ikke”, eller? hvor der ikke er dækning for overskriftere.

Det store problem er at der ikke er ressourcer til at lave den gode artikel, så man tager en net-artikel eller en fra Ritzaus Bureau og fikser den lidt op, og smækker en fed overskrift på; det fylder alt sammen.

Der er selvfølgelig undtagelser, med Weekendavisen som den fornemste.

Man kan selvfølgelig postulere at der ikke er kundegrundlag for interessante artikler, men det kan også være manglen på disse der får folk til at droppe aviserne.

Artiklen starter med:

Den årelange frygt for, at nanopartikler er farligere og meget forskellige fra andre kemiske partikler kan vise sig at være ubegrundet.

Så vi kan være helt rolige, vi kan behandle dem på helt samme måde som med kemikalier i legetrøj og lignende.

Det deres undersøgelse gik ud på var om små nano-molekyler var farlige som sådan, ikke om nano-stoffer var farlige, men det fremgår ikke klart af artiklen.

»Alt tyder på, at det er antallet af partikler, der har betydning og ikke overfladen eller størrelsen på dem, som man hidtil har troet,« siger Herman Autrup.

Vi kan så håbe på at udtrykket “tyder” er en underdrivelse og ikke udtryk for usikkerhed.

Jeg havde følgende indlæg til artiklen, provokeret af overskriften:

Det er en smule uforståeligt at man kan lave nogle forsøg med en begrænset mængde stoffer og så generalisere til at det nok er ufarligt, på trods af at formen af de stoffer der vil blive fremstillet er ukendt, kun fantasien sætter grænser for de muligheder der ligger i nanoteknologien, til gengæld ligger der også et stort ansvar.

Det menneskelig legeme er indrettet igennem hele sin udvikling til at behandle bestemte former for organiske stoffer og hvis stofferne afviger fra disse kan det have fatale følger, eksempelvis kan nævnes thalidomid skandalen. Her havde man testet med naturligt forekommende stoffer, men ved medicinfremstillingen benyttede man kemisk fremstillede stoffer, der for den ene halvdels vedkommende var den naturlige forekommende form, mens den anden halvdel var en spejling af den naturligt forekommende form og som gav de fatale følger. Se forøvrigt “Spejlvendte molekyler jages på dansk grund” i http://www.videnskab.dk/compos….htm.

Det kan undre at der frigives så mange nanoprodukter som der gør, da man næppe har udviklet holdbare testprocedurer til formålet.

Der er efterhånden ved at dukke eksempler på nanopartiklernes farlighed op, som fx:

• Nanopartikler gør tjærestoffer meget mere miljøskadelige.
  Miljøskadelige kemikalier bliver muligvis langt mere giftige, når de ude i naturen møder det stigende antal nanopartikler, som udledes i forbindelse med brug af for eksempel cremer, rengøringsmidler og tøj med nanopartikler.
• Kulstofnanorør skader regnorme og jordbakterier.
  Jordbakterier, encellede dyr og regnorme bliver skadet, hvis de kommer i kontakt med kulstofnanorør i jorden. Det viser et forsøg fra Danmarks Miljøundersøgelse på Aarhus Universitet – et af de første af sin slags.
• Nanorør ligeså farlige som asbest.
  Lange, tynde kulstofnanorør kan ligesom asbestfibre forårsage forstadiet til lungehindekræft hos mus, viser ny forskning fra universitetet i Edinburghs center for inflammationsforskning. Resultaterne er publiceret i Nature Nanotechnology.

Problemet er at det er et sammensurium af alle mulige teknologier.

Nanoteknologien er en af de mest spændende og lovende teknologier vi har, men for at vi ikke skal miste magten over den må vi vide hvad den er for en størrelse. Jeg har her et bud, men tager gerne imod idéer:

Hvad er så nanoteknologi?

Med nanoteknologien forsøger man at programmere atomer til at udføre operationer, der ikke kan udføres med kemi alene (ellers havde det været kemi). På den anden side vil nanoteknologien benytte enhver kombination af fysik, kemi og kvantemekanik, der skal til for at løse en given opgave, både i produktionsprocessen som i produktet.
Edderkoppers anvendelse af van der walls kræfter er en af naturens egenudviklede nanoteknologier, og vi vil i stor stil kunne anvende disse naturopfundne teknologier og stoffer i allehånde produkter.

Er nanoteknologi farligt?

Alt hvad vi ikke forstår er farligt. Her er nogle fortolkninger:

Som i overtro, dvs. det vi ikke kan gennemskue må være farligt.

Vi er stadig kun i starten af en ny videnskab og der er uendelig meget vi ikke ved og derfor er der meget der kan gå galt.

Vi opfinder nogle molekyler der ikke før har eksisteret på denne jord. Hvad sker der hvis de forbinder sig med eksisterende strukturer, som fx receptorer?

Rent praktisk er der følgende praktiske farer:

Forureningsaspektet er et af de væsentligste og som kan give store problemer. Selvreproducerende nano-enheder ville kunne skabe store problemer, men også forurening med fx. vandafvisende nanostoffer kunne tænkes at skabe kaos i naturen.

Misbrug af teknologien. Enhver ny teknologi er selvfølgelig farlig, men faren er større i dag end i atomkraftens barndom. I dag kan du lave nanoteknologi i køkkenet (omtrent). I atomkraftens barndom kunne du ikke lave atombomber i køkkenet, hvilket du kan i dag. Alle har adgang til viden og hjælpeteknologierne, dvs. apparatur, er tilgængelige for rimelige beløb, så enhver terrororganisation eller mellemstor virksomhed kan være med.

Manglende godkendelsesprocedurer. Det største problem i dag er et naivistisk syn på teknologi, videnskab og forretningsliv blandt politikerne. De tror på videnskabens og forretningslivets ufejlbarlighed, selvom forretningslivets målsætning er indtjening uden indsigt i miljøet, hvilket nanoteknikerne heller ikke har, og da staterne ikke tager deres rolle alvorligt, er der ikke opsat troværdige godkendelsesprocedurer, allerhøjest administrative kontrolforanstaltninger, der sikrer at papirarbejdet er i orden.

Hvor møder vi nanoteknologi

og hvordan kommer det til at ændre vores hverdag?

Principielt kan det benyttes alle steder hvor vi har benyttet kemiske midler i forvejen, men også i en masse forbindelser hvor vi har benyttet mekaniske mekanismer. Principielt er der ingen grænser for hvor det kan benyttes, men specielt inden for forurening og genindvinding af råstoffer er der store fremtidsperspektiver.

Litteratur

Klassifikation af tekniske nanopartikler, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Nanopartikler er en meget generel definition, men udtrykket anvendes dog alment til at klassificere især krystalline partikler (nanokrystaller). Det mest velkendte nanopartikel produkt er carbon-black, som der bliver produceret ca. 1.5 millioner tons af om året. Teknisk opdeler man normalt nanopartikler i undergrupper alt efter kemisk type, form eller partiklernes egenskaber. Nogle eksempler er:

• Metalliske og keramiske nanopartikler
• Fullerener
• Nanorør
• Nanofibre
• Nanokapsler
• Dendrimerer
• Kvanteprikker

I PhysOrg.com findes artiklen “Viruses, start your engines!” om Nanomotorer med udgangspunkt i virus:

Peering at structures only atoms across, researchers have identified the clockwork that drives a powerful virus nanomotor. Because of the motor’s strength–to scale, twice that of an automobile–the new findings could inspire engineers designing sophisticated nanomachines. In addition, because a number of virus types may possess a similar motor, including the virus that causes herpes, the results may also assist pharmaceutical companies developing methods to sabotage virus machinery.

Nanoteknologi på Forsker.net.

]]> http://kimmmichelsen.wordpress.com/2008/12/05/hvad-er-nanoteknologi/feed/ 0 Kim Michelsen