I New Scientist den  14 January 2009 skrev Priya Shetty artiklen “How novels help drive social evolution“, dvs. “Hvordan romaner hjælper med at fremme den sociale udvikling“.

Man har forsket i Victoriatidens litteratur og samfundsudvikling og alt tyder på at litteraturen har været med til at fremme udviklingen af samfundet. Muligvis kan der her være en sammenhæng med at de ikke litterære samfund som fx i mellemøsten og hen over Iran, Pakistan og Afganistan har været gået i stå i århundreder, ligesom det gælder Kina i perioden efter kulturrevolutionen.

Egentlig burde der ikke være noget underligt i det, men vi har en uendelig diskussion om, hvorvidt bøger, film, computerspil, og lignende medier påvirker børn eller ej; de såkaldt progressive, der er spændt for underholdningsindustriens vogn, påstår jo at man ikke påvirkes af diverse medier.

Indtil vi kunne tale og overføre viden fra generation til generation blev vores udvikling styret af generne, men efter vi kan overføre viden fra menneske til menneske har kommunikation styret den menneskelige udvikling på jorden. I starten var det selvfølgelig historier fortalt over bålet, der gjorde at i hvert fald nogle i den næste generation slap for at begå allerede kendte dumheder.

Religionerne blev en organiseret form for vidensoverførsel, der pressede udviklingen videre frem. Sammen med religionen voksede kunstarterne og ud af religionen voksede i vesten så humanismen, videnskaberne og de demokratiske styreformer.

I de sidste 40 år er vold og dumhed vokset så selv børn render rundt med knive om natten og slår hinanden og andre ihjel. Før i tiden kunne man gå alle steder på alle tider af døgnet uden at behøve at frygte noget.

Se desuden

• Tv og spil avler mere vold
• Computerspil gør ikke teenagere asociale, eller?

Motivation

Vi vil gerne være et videnssamfund, men vi har et problem. Uddannelsessystemet fungerer ikke, antallet af elever der går videre bliver mindre og mindre og specielt drengene falder fra; mængden af funktionelle analfabeter vokser og vokser.

Der er flere årsager, men den overordnede årsag er manglende motivation og til det er der flere grunde.

I gamle dage var der en vis respekt for læreren og forældrene, hvilket gav en vis motivation til i hvert fald at læse på stoffet. Det er der ikke længere, så det er lærerens og skolens opgave at gøre undervisningen spændende, for ellers tabes de elever der kommer fra bogligt svage hjem på gulvet.

Det gælder at jo mere du ved, des flere spørgsmål kan du stille? Og hvis du ikke ved noget, så stiller du ingen spørgsmål? Så viden er i sig selv motiverende for at få yderligere viden, til gengæld skal den gøres relevant for eleven, gøres anvendelig, så eleven ikke føler det er spild af tid.

Pensum i dag er væsentlig lavere i skolerne end de var for 30-40 år siden, hvilket gør at eleverne ikke stifter bekendtskab med så stort et område af de forskellige fag som før og at de derfor ikke mestrer faget i samme grad som tidligere og derfor ikke får samme tilfredsstillelse ved at arbejde med det. Konkurrencen mellem de mest matematisk orienterede elever, specielt inden for matematik, fysik og regning, var med til at gøre fagene spændende og den konkurrence kommer ikke uden grundviden.

Specielt drengene savner konkurrencemomentet, da de sædvanligvis ikke gider bevæge sig en meter, hvis det ikke interesserer dem, hvorfor der også er så få drenge der søger en højere uddannelse.

For at kunne vælge den rette uddannelse skal man have en idé om hvad man er god til og det kræver at man får en chance til at afprøve sig selv med nogle fag som matematik, regning, dansk, geografi, biologi, fysik, sløjd, mv. på et niveau så det hele ikke bliver ligegyldigt.

Læringsstile

Det virker som om at TV2 projektet omkring Læringsstile på Gauerslund skole kan give folkeskolen det skub der skal til for at den kan få alle med. Det er det ultimative brud med Samlebåndsmodellen, så spørgsmålet er om det kan lykkes at få skolerne med på idéen?

Resultatet et år senere

Situationen er et år efter lige så god som efter de første 100 dage med TV på. Se TV2. Rapport. Skeptikerne er gjort til skamme, den sunde fornuft fik ret.

Århus kommune er med på ideen og fagforeninger er også begyndt at anvende modellen.

Og Læringsstile på Facebook.

Referencer

Her er et par interessante links omkring Læringsstile:

• TV2 Skolen.
• Bertel Haarder besøgte Gauerslund.
  Med videoer fra udsendelserne.
• Gauerslund Skole kom i verdensklasse på 100 dage.
  Forsøget “Skolen – verdensklasse på 100 dage” lykkedes.
  På så kort tid er Gauerslund Skole rykket over 1.000 pladser frem og op i top 100 over Danmarks fagligt bedst præsterende skoler. Det vurderer Hans Henrik Knoop, der er forskningsdirektør ved Universe Research Lab og lektor ved DPU, Aarhus Universitet.
• Læringsstile er godt – men uden engagement og begejstring går det ikke.
  Jeg er overbevist om, at læringsstile spillede en vigtig rolle i arbejdet med at flytte Gauerslund Skole, men jeg er lige så sikker på, at det engagement og den begejstring, der blev udvist på skolen, hvor elever, ansatte, forældre og ledelsen gav den hele armen, også har haft en afgørende indflydelse på det samlede resultat, siger Svend Erik Schmidt.
• Magnus te Pas: Læringsstile eller ej!.
  Læringsstile valgte vi fordi vi synes det er det bedste bud på det begreb vi havde arbejdet med i mange år, undervisningsdifferentiering. Læringsstile giver mulighed for sat tænke anderledes, at være opmærksom på de elever der ikke trives i den traditionelle undervisning. At give læren en bevidsthed om de elever som normalt vil give forstyrringsproblemer, fordi de larmer og ikke kan sidde stille.
• Test din klasses læringsstil.
  Denne test har som udgangspunkt, at alle har deres egen individuelle måde at lære på. Hver enkelt person har visse præferencer, igennem hvilke de lærer bedst. Disse præferencer varierer fra person til person, og de kan i en vis udstrækning ændres med tiden samt med miljømæssige stimuli.
• Læringsstile – Danmarks Undervisningsportal.
  Find din læringsstil og lær at udnytte dine bedste sider og styrke dine svage sider!
• Læringsstile, Sprog og Erhvervskommunikation, Handelshøjskolen i Aarhus.
• Læringsstile indeholder faldgruber.
  »Når læreren har fokus på de ydre rammer omkring elevens læring, er der risiko for, at selve læringen træder i baggrunden og ikke bliver diskuteret«, siger Christian Dalsgaard, ph.d.-studerede ved Center for it og læring på Aarhus Universitet.
• Learning Styles.
  One of the most widely used models of learning styles is the Index of Learning Styles developed by Richard Felder and Linda Silverman in the late 1980s. According to this model (which Felder revised in 2002) there are four dimensions of learning styles.
• The Learning Revolution
  Af Kenn og Rita Dunn, og som beskriver den teoretiske baggrund for Gauerslunde forsøget.
• Ny model for læringsstile
  I samarbejde med Skandinaviens førende forsker i læringsstile Fil. Dr. Lena Boström (leder af Sveriges Lärstilscenter) har eksperter i læringsstile Svend Erik Schmidt og Mariane Schmidt udviklet en ny model.
  Svend Erik Schmidt er kendt som den ekspert, der stod i spidsen for introduktionen af læringsstile på Gauerslund skole.
  Modellen har vi baseret på 10-15 års arbejde med Kenn og Rita Dunn`s læringsstilsmodel i teorien samt stor erfaring i arbejdet med børn, unge og voksne i praksis igennem kursus-, foredrags- og konsulentvirksomhed i hele Skandinavien.
• De leger sig til viden. Video.
  I Haarby og Odense har man taget nye metoder i brug i undervisningen. Eleverne hopper og synger sig til viden.
• Mini læringsstilstest.
  Fra: “Fleksibel læring” af Charlotte Junggren Have, Erhvervsskolernes Forlag, 1999.
• Vidensportalen for Fleksibel Læring. Dafolo.
  Læringsstile.
  Skolens elever lærer på mange måder. Det er enhver pædagog og lærers erfaring. Det er denne tilgang til elevens læring, der kommer til udtryk i teorien om læringsstile og mangesidig intelligens. Vi har kaldt denne tilgang for Fleksibel læring praksis.

• Værkstedskasser. Marianne Borup.
  Denne hjemmeside præsenterer bl.a. værkstedskasser, hvor alle 7 intelligenser og 4 læringsstile kommer i spil. Der er gulvspil, klemmehjul, rutsjebaner og andre sjove aktiviteter, som alle gør læsning og skrivning til en underholdende, udfordrende og social oplevelse.

Det er en af disse overskrifter der popper op med jævne mellemrum og som der sædvanligvis ikke er dækning for i artiklerne. Det er Niels Ebdrup i www.videnskab.dk der har skrevet stykket Lektier virker ikke om Flemming B. Olsen fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet, der snart er færdig med et ph.d.-projekt om lektier.

Forskningsprojektet peger på en vigtig pointe: Lektier er ofte for gammeldags, og med mindre de gøres meningsfulde for eleverne, virker de ikke.

»Lektiearbejdet er ikke fulgt med tiden. Pædagogikken i gymnasiet og folkeskolen har ændret sig over de sidste mange år, så den i dag drejer sig om individet. Men lektierne følger stadig det gamle mønster, som de hele tiden har gjort. Alle elever får de samme lektier for, selvom de lærer på meget forskellige måder«

»Man forestiller sig, at lektier skal læses derhjemme. Men dér er læren der ikke, og derfor får nogen elever problemer med at lave deres lektier, fordi de ikke helt ved, hvad de skal med dem. Derfor skal læreren være meget mere klar i mælet, når han giver lektier for: Hvad er det lektierne skal bruges til i undervisningen dagen efter? Og er der nogen ting, som skal nærlæses, mens andre kun skal skimmes?«

Han mener dog, at det bedste ville være, hvis læreren formåede at gøre lektierne relevante for eleverne.

Empirisk grundlag og forskning i indlæring

Det er en lidt firkantet overskrift (EB) der ikke helt er dækning for i artiklen. Der står at der ikke har været forsket i lektielæsning før, hvorfor man ikke kan vide om det virker. Nu er der jo for det første et vist empirisk grundlag igennem årtusinders erfaring og for det andet er der forsket i hvordan mennesker lærer, fx at nogle lærer bedst gennem den mundtlige fremstilling, andre gennem læsning og atter andre gennem at skrive, at afprøve tingene. Her dækker skoleundervisning med lektier jo ganske godt disse indlæringsmåder.

Færdighedsgivende eller forberedende hjemmeopgaver

Der findes typisk to slags lektier, færdighedsgivende hjemmeopgaver, som fx regning og matematik, og forberedende lektielæsning, som fx dansk, historie, mv, som gør at arbejdet i klassen kan koncentrere sig om analysen i stedet for ren fremlæggelse. Personligt havde jeg aldrig lært matematik uden hjemmeopgaver.

Motivation

At det er væsentligt at eleverne er motiverede er en ren selvfølge og på det område adskiller lektielæsningen sig ikke fra skoletimerne. Hvis eleverne er motiverede i undervisningen vil det også smitte af på lektielæsningen og hvis de ikke er motiverede i timerne, så er de det heller ikke ved lektielæsningen, hvor der ikke er nogen til at skubbe dem igennem og hvis eleverne ikke er forberedt til timen, så er der ikke tid til at læreren kan beskæftige sig med emnet på en tilpas dybdegående måde.

Mine egne erfaringer er, at hvis vi ikke kunne se noget formål med det fag vi blev undervist i, så gjorde vi ikke mere, end at vi kunne slippe igennem timen uden at det blev for pinligt. Lektielæsning var noget man gjorde i de første fem minutter af timen, så man kunne få svaret på det obligatoriske spørgsmål hvorefter man var fredet resten af timen. Hvis læreren derimod kunne gøre faget spændende, ja så var lektielæsningen ikke noget stort problem.

Som barn og ung er man motiveret for at lære, hvilket er et resultat af evolutionen, men man er selvfølgelig nødt til at gøre det relevant, spændende og udfordrende, det skal i en vis grad gøres til en leg, der er evolutionens måde at opdrage børn på og for drengene gør det ikke noget hvis der er et element af konkurrence til at øge interessen. Men indholdet skal være relevant og have en kvalitet så det ikke føles ligegyldigt, således at eleverne får en idé om hvad de er gode til og derfor lettere kan vælge den retning de vil gå når de skal videre i livet.

En undersøgelse

Jeg faldt lige over følgende artikel: ‘Pisa: Lektier øger færdigheder i naturfag’ fra Folkeskolen “Der er en klar tendens til, at hvis eleverne bruger tid på naturfagene, så klarer de sig bedre. Hvis de for eksempel bruger fire timer om ugen i stedet for to timer om ugen. Det giver en forskel. Det ser altså ud til at lektier betyder noget”, siger forskningsleder i Anvendt Kommunal Forskning Torben Pilegaard Jensen, der er med til at lave den danske del af Pisa-undersøgelsen.

Så at der ikke er undersøgelser på området er direkte usandt!

Flemming B. Olsens reaktion

Jeg var inde på Flemming B. Olsens hjemmeside hvor han havde skrevet

VELKOMMEN.
Jeg ønsker at debattere: Hvilken effekt har lektiearbejdet på undervisningen og hvilket udbytte har elever af arbejdet med lektier? Kan det traditionelle lektiearbejde afløses af andre arbejdsformer med større udbytte? Hvilke læremidler er gode at anvende i undervisningen?

Da han ikke svarede i www.videnskab.dk og han åbenbart ønskede at debattere, så tog jeg indlægget fra www.videnskab.dk og satte ind i Lektier, en aktuel debat hvor der var et indlæg+svar i forvejen. Jeg gik derind nogle dage efter og opdagede at mit indlæg var væk, mens det ukritiske indlæg stadig lå der.

Her havde jeg et par kommentarer om dette, men har fjernet dem efter hans kommentar nederst.

…

Jeg er så bange for at kede mig

Katrine Winkel Holm har i Berlingske skrevet en god artikel om det danske uddannelsessystem, hvor hun causerer over frygten for at børnene skal kede sig

I de sidste tre årtier har det været sådan, at metodisk, systematisk tilegnelse af stof, der kræver selvdisciplin og målbevidsthed at tilegne sig, i stigende grad er blevet yt. Mens hensynet til elevens alsidige, personlige udvikling er in. Alsidig, ikke-kedelig udvikling er vigtigere end tilegnelse af kundskaber, der risikerer at medføre, at eleven kommer til at kede sig.

Angrebet på lektierne skal sikkert ses i denne sammenhæng

Artikel i Information

Information, den 7. december 2007, forsøger også at begrave lektierne med “Forskning dømmer en af skolens helligste køer til slagtebænken” af Annegrethe Rasmussen, hvor Professor Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitet bla. udtaler

“Det er helt rigtigt, at der absolut ingen dokumentation eksisterer for, at lektier overhovedet har en positiv virkning.”

Med baggrund i den manglende dokumentation udtaler han skråsikkert

Eleverne lærer ikke direkte noget af lektielæsning. Og i betragtning af, hvor stor en byrde, det er for mange børn, er det jo slet ikke rimeligt.

Det er en rigtig videnskabsmand, der tør udtale sig så sikkert uden at have noget at have det i, hvilket han efterfølgende viser ved at efterlyse nogle undersøgelser:

“Vi har brug for undersøgelser af det her. Det er jo helt urimeligt blot bevidstløst at fortsætte med lektielæsningen, når effekten ikke kan dokumenteres.”

Men hvad skal vi med undersøgelser, når han ved det ikke virker?

Fordomme

Men ikke alle fra Danmarks Pædagogiske Universitet udtaler sig med samme skråsikkerhed, Lars Qvortrup, rektor for DPU, får lov at komme med et par indvendinger:

“Der eksisterer nogle fordomme om lektier lidt lige som, nogen har det med gruppearbejde. Det skal jo ikke bruges uden overvejelser, men lektielæsning har nogle andre effekter end bare, om man nu kan lære stærke verber udenad. Selvkontrol, disciplin og det at tilegne sig nogle arbejdsredskaber som evnen til at sætte sig ned og koncentrere sig om en opgave, selv om der er andre fristelser i farvandet. Jeg er helt sikker på, at der er positive sideeffekter forbundet med lektier, så længe det ikke bare er en bevidstløs besked om at ‘i morgen skal alle læse side 18-64.’ Man skal som lærer naturligvis overveje den pædagogiske ide bag lektielæsningen som integreret i forskellige og differentierede arbejdsformer i skolen.”

“Eksempelvis er det en udmærket måde at tilegne sig noget baggrundsmateriale på. Hvis man f.eks. skal diskutere et eventyr af H.C. Andersen i timen, ja så er det da fint, at alle har læst eventyret derhjemme, så man ved, hvad man taler om. Fortolkningen og hjælpen til at forstå eventyret foregår så i klassen. Det har ikke noget at gøre med terperi.”

John Ingerslev Jensen er folkeskolelærer fra Allerød nord for København siger også til Information:

“Man svigter eleven, hvis man ikke stiller krav. Hvis budskabet bare bliver, at ‘lektier, det laver vi ikke’, så er det de svageste, der svigtes, dem, som har brug for, at der holdes fast i dem og stilles nogle krav.”