Kim Michelsen’s Weblog

Et spadestik dybere – afmystificer myterne

Seksuel tiltrækning, forelskelse og kærlighed er ren og skær kemi, Eller?

leave a comment »

Der er en religiøs tendens blandt ateister til at gøre mennesker til dyr, hvilket også gør sig gældende i en større artikel i Videnskab.dk af Sybille Hildebrandt.

Undertitlen

Ny forskning viser, at seksuel tiltrækning, forelskelse og kærlighed er ren og skær kemi lige fra det første interesserede øjekast til amen i kirken.

skyder væsentlig over forsøgets resultater.

Og videre

»Hjernescanninger viser, at der opstår en vældig aktivitet i bestemte områder af hjernen, når vi rammes af amors pil, og aktiviteten er en følge af, at der er gang i kemien. Uanset om det er seksuel tiltrækning, forelskelse eller kærlighed, så er der tale om følelser, der fødes af et kompliceret samspil af hormoner, neurotransmittere og hjerneområder,« siger overlæge Troels W. Kjær fra Neurofysiologisk Afdeling på Rigshospitalet.

Det nævnes dog at det er krybdyrhjernen der påvirkes:

»Kærligheden er ustyrlig. Vi kan ikke selv bestemme, hvem vi vil forelske os i. Følelserne opstår i nogle centre i den primitive del af vores hjerne, og dem har vi ingen indflydelse på,« siger Troels W. Kjær.

Der kommer også et men, der dog ikke påvirker resten af artiklen:

»Efter et stykke tid kan synet af din kæreste ikke længere udløse dopamin hos dig. Men hvis det er lykkedes dig at opbygge et tæt og stærkt forhold til din kæreste, mens du var forelsket, så er der en god chance for, at det kan overleve,« siger Troels W. Kjær.

Hvis man når at få udviklet et godt sexliv, vil der igen blive udløst udløst kemi og forholdet vil vare ved. Der er ikke rigtigt plads til andet end kemi i den artikel:

Under forelskelsen har urhjernen opmuntret de to elskende til at være så tætte på hinanden som muligt, og det fører til masser af sex. Jo mere desto bedre. Det er der også en evolutionær grund til, for hvis samlejet kulminerer i orgasme, bliver kroppen oversvømmet med en særlig slags hormoner kaldet endofiner, der på samme måde som morfin gør os behageligt afslappede.

Samtidigt udløser den tætte kropskontakt en ordentlig portion af kærlighedshormonerne oxytocin og vasopressin, der får os til at føle os knyttede til vores partner.

Der er egentlig ikke noget nyt i denne artikel. Man beviser at krybdyrhjernen er styret af tiltrækning gennem kemiske stoffer, dog uden at tage hensyn til at der også indgår andre ting, som syn og lyde. Det gælder for dyrene og der gælder også at forhold mellem hanner og hunner i dyreverdenen ikke holder særligt længe, i hvert fald for de fleste arters vedkommende.

For at kunne bevise noget, udover dette primitive lag, bør man lave undersøgelser af hvordan ‘kemien’ er mellem par, der har levet sammen i få til mange år, om det også gælder at det er kemien der har ført dem sammen eller om det er andre ting og evt. hvor lang tid kemien alene kan holde mennesker sammen.

Bevidstheden

I hvor høj grad manipulerer underbevidstheden med bevidstheden gennem disse signalstoffer og kan bevidstheden overrule disse signaler?

I Tor Nørretranders ”Mærk Verden” hvor han postulerer at det er underbevidstheden der tager beslutningerne, så hviler hans konklusion på et fejlagtigt grundlag. Hans postulat er at fordi armen bevæger sig før end den får en besked fra bevidstheden, så er det underbevidstheden der styrer mennesket og ikke bevidstheden. Der kan gives flere andre forklaringer på samme iagttagelse og de bygger på at vores hjerne har forskellige signalveje med forskellige hastigheder.

Vores syn har flere adgangsveje, hvoraf en går til bevidstheden og en til krybdyrhjernen. Ved ulykker/sygdom er det sket at forbindelsen mellem syn og bevidsthed er afbrudt, mens forbindelsen fra syn til krybdyrhjernen stadig var aktiv. Det medførte at personen ikke kunne se, men stadig kunne gå uden om forhindringer fordi krybdyrhjernen kunne reagere på synsindtrykkene.

Et eksempel på at det ikke er underbevidstheden der tager beslutningerne er følgende eksempel:

Du taber en skarp kniv, og krybdyrhjernen sender et signal om at du skal gribe kniven, hvilket går ekstremt hurtigt. Det skyldes at krybdyrhjernen får billedsignalet hurtigere end bevidstheden, fordi en frontend til bevidstheden først skal bearbejde billedet, før bevidstheden får billedet. Hvis man er heldig, kan bevidstheden nå at give kontrasignal inden hånden lukker sig om klingen, så man undgår at skære sig.

Med andre ord, så er krybdyrhjernen hurtigst, men den kan styres fra bevidstheden.

Litteratur

Sybille Hildebrandt

har før stået for lignende overskrifter:  “Jagten på nydelse styrer alt hvad vi laver“.

Ny viden om pandelappen: derfor gider kvinder ikke sex skriver hun om den del af hjernen der interfacer bevidstheden: Pandelappen og dens indflydelse på beslutningstagningen. I denne artikel, nævnes rent faktisk at pandelappen styrer mennesket, men at i tilfælde af katastrofer, som Scandinavian Stars forlis, kan krybdyrhjernen overrule bevidstheden, men at det ikke er normen:

Pandelappen gør os civiliserede
I ekstreme tilfælde kan vi dog blive udsat for så voldsom en oplevelse, at et hav af input vælter ind på lystavlen på én gang. Konsekvensen er, at sikkerhedsmekanismen bliver sat ud af spillet, og at pandelappen lukker ned.

Det var blandt andet det, der skete, da Skandinavian Star sank for knap 20 år siden. Efter skibsbruddet fortalte de overlevende, at de følte, de var en anden person, da ulykken fandt sted – de gjorde nogle ting, som de selv synes var grusomme, og som de nu havde utroligt svært ved at leve med. Da ofrene lå i vandet og forsøgte at komme op i redningsbådene, var det alles kamp mod alle, og nogle pressede andre ned under vandet for ikke selv at gå til.

Erich Harth

En dybdegående læseværdig beskrivelse af hjernen findes i Erich Harth’s bog “The Creative Loop, How the Brain Makes a Mind”.

Written by Kim Michelsen

29 december 2008 at 19:15

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: