Alt hvad du nævner er forbedringer af eksisterende teknologi, nogle er større end andre, men egentlig ikke noget man kan kalde reel nytænkning. Mange idéer er blevet mulige at gennemføre pga. af bedre og billigere hardware, men idéen eksisterede allerede.

Inden for matematik arbejder du med forskellige klasser af uendeligheder, og kvantekomputeren svarer til et skift op i en større uendelighed.

Med entanglement sker der det at et antal bits er del af én operation i modsætning til vores nuværende cpu’er, der allesammen er 1′bits Turingmaskiner. Lad os tage et tænkt eksempel: Da menneskekroppen starter som en enkel celle, så kunne man forestille sig at cellerne indeholder entanglement på tværs af hjernens celler, således at der kan dannes store sammenhængende bevidsthedsbilleder. Det samme kunne tænkes i kvantekomputere, dvs. et billede kun være et entangled net, hvor et billede i dag højst har 1 bits bevidshed.

Det jeg savner er en matematisk-datalogisk model af en bevidst komputer og det at man endnu ikke har lavet det, men kun snakker om Turing Test’s er et godt tegn på at opgaven ikke kan lade sig gøre med den nuværende teknologi.

Øh bøh hva’?!?

Hvor ved du fra at mennesker ikke har den begrænsning?

“Vores mest ‘intelligente’ operativsystem er Linux, der bare er en shinet up version af den gamle unix version 7″

Og Ariane 5 er blot en forfinet nytårsraket.

“men derefter er der ikke kommet noget egentlig epokegørende på databaseområdet.”

Er der ikke? Jeg synes fx det er ret fedt at man har opdaget at det kan lade sig gøre at søge i komprimeret tekst uden at pakke det ud først. Jeg synes også at shift-and approksimativ søgning er ret cool. Og alt det vi har fundet ud af at gøre med rå tekst og beskidte data. Og at vi er blevet helt ferme til at håndtere databaser der IKKE har et helt konsistent billede over for alle brugere på en gang og som kan leve med en smule snavsede data (se Michael Stonebrakers nyere artikler).

“Fra starten af firserne blev der forsket meget i parallelprogrammering, men det er der egentlig ikke kommet så meget ud af.”

Længere, sådan set. Men vi har lært noget. Erlang viser hvordan man kan styre rigtigt mange processer ad gangen. (Software) transactional memory har vist sig at være meget nemmere at arbejde med end traditionelle låse — og der er hardware support på vej. Faktisk har Suns nyeste Niagara 2 chip hardware support. Google har også vist hvor langt man kan komme med map/reduce paradigmet (google efter sawzall).

“Lang tid før det, startede man på kunstig intelligens, og det er der kommet mange gode værktøjer ud af, men i de sidste 25 år er der stort set kun sket forbedringer i allerede eksisterende algoritmer og de kan måles i promille.”

Er det nu rigtigt? Man er kommet meget langt med SAT solvers og med modelcheckere, for eksempel. Rigtigt, rigtigt langt! Man har også bedre sproganalyseværktøjer der i højere grad bruger statistik og store korpora. Google er gode til det men de er ikke de eneste. Man er også kommet langt med robotter der klarer sig i den virkelige verden (Roomba og bilerne i DARPAs konkurrencer). Rodney Brooks’ artikler og hans subsumption architecture ændrede AI-forskningen totalt.

“her ser jeg kun kvantekomputeren som en potentiel mulighed, med dens entanglement til at komme ud over turingmaskinens 1-bit begrænsning.”

Betyder at mængden af beregnelige funktioner så kan blive udvidet eller er der “kun” tale om ændrede kompleksitetsklasser? Så vidt jeg ved er det kun det sidste…